Britisk skolesystem i krise

Politiken tirsdag: 100 milliarder kroner mere til Storbritanniens 22.000 skoler og 10.000 flere skolelærere. Det har premierminister Tony Blair lovet inden valget på torsdag. Dermed indrømmer han, at Labour kun delvis har indfriet løfterne fra valget i 1997 om at genoplive skolevæsenet. De ekstra investeringer er populære, mens der er modstand mod Blairs planer om at privatisere dele af skolevæsenet, for eksempel ledelsen af skoler, der har mange problemer. »Uddannelse er vores første prioritet, og vi vil hæve andelen af nationalbudgettet, der bliver brugt på uddannelse, i takt med at socialhjælpen falder«, sagde Blair for fire år siden. Det er i mellemtiden blevet til en reform af underskolen og 11.000 flere lærere, mens uddannelsessektorens andel af statsbudgettet kun er steget beskedent fra 4,6 procent i 1997 til 5,0 procent i år. Det er knap to procent mindre, end Danmark bruger på skolevæsenet. Labour har indført børnehaveklasser for alle fireårige, og er i gang med at gøre det samme for treårige. Desuden er klassekvotienterne i underskolen bragt ned. Mangel på lærere er et stort problem, især i London og det sydlige England, hvor leveomkostningerne er høje. En britisk lærer tjener i gennemsnit 288.000 kr. om året. Lærere i London får desuden en bonus på mellem 7.200 kr. og 27.600 kr. om året. Omkring 1.000 lærere får hvert år rentefrie lån, så de kan købe bolig i London. Og Labour-regeringen har netop indført mulighed for, at skoleledere, der har problemer med at skaffe nye lærere eller holde på de gamle, kan tilbyde såkaldte 'gyldne håndjern' på op til 60.000 kr. om året til den enkelte lærer. Men det er ikke nok. Der er næsten 5.000 ledige lærerstillinger. Skolevæsenet annoncerer i udlandet for at hverve unge lærere fra især Australien, New Zealand og Indien. »Amerika, Frankrig, Tyskland, Italien og Japan - ingen af disse lande er tvunget til at støvsuge resten af verden for at finde lærere til deres skoler. Hvorfor er vi det eneste blandt G7-landene, som er nødt til at gå på strandhugst blandt andre landes lærere for at fylde de huller, som skiftende regeringer har skabt? Det får os til at ligne et u-land«, siger formanden for skoleledernes organisation, David Hart. Han advarer imod, at lærermangelen har skruet prisen i vejret for vikarer, der kan tjene op til 2.500 kr. om dagen. Mange lærere er sprunget fra faste job til at arbejde for vikarbureauer. Reformer hjælper I Calverton underskole med 520 elever i det fattige østlige London er skoleleder Sharon Hollows tilfreds med Labours underskolereform. I 1997 var over 40 procent af eleverne bagud med matematik og 30 procent bagud med engelsk, men for to år siden indførte undervisningsministeriet en daglig undervisningstime i engelsk og i matematik. Siden har 10 procent flere af eleverne bestået i engelsk og 13 procent flere i matematik. Sharon Hollows understreger, at det er nødvendigt at videreføre reformen fra underskolen til klasserne for de 11-16-årige elever: »Det første år i secondary school (for de 11-årige) er spildt. Vi har en masse elever, der er skuffede, fordi undervisningen er for let. De føler, at de er sat flere år tilbage«, siger hun. Tony Blair har allerede talt om at fortsætte skolereformen, blandt andet med langt flere valgfrie fag til de større elever. Han taler også om privatisering af dele af skolevæsenet som et led i regeringens plan om at udjævne skellet mellem det offentlige og det private i både undervisning, sundhedssektoren og fængselsvæsenet. Privatiseringen skal kunne bruges på flere områder: Dels skal ledelsen af problematiske skoler kunne udbydes i licitation til private. Det er allerede sket på de første to skoler. Men det skal udvides til, at succesrige skoler og lokale skolemyndigheder får mulighed for at udbyde dele af arbejdet i licitation til private. I øjeblikket er der omkring 300 skoler på undervisningsministeriets sorte liste over problemskoler. I de forløbne fire år har regeringen rettet op på 580 skoler, som har været på den sorte liste.