Labour vil have mere politi på gaden

Politiken onsdag: Der skulle 50 sting til at sy Ziaul Islams ansigt og læber sammen, efter at han var blevet overfaldet at tre unge briter i London og blandt andet fik stukket et smadret ølglas i hovedet. Den 27-årige taxachauffør vil resten af sit liv være mærket af ar efter dette overfald, som politiet kalder fuldstændig uprovokeret. I dag, et år efter, er han endnu ikke i stand til at arbejde fuld tid. Overfaldsmændene er idømt fem års fængsel. Det er et af de racistiske overfald, som politiet i London oplever 1.100 af om måneden. De kaldes hate crimes (hadeforbrydelser), og politiet har netop startet en særlig kampagne for at få dem under kontrol. Men hovedstadens politistyrke på 26.300 mand er i forvejen optaget af 2.284 indbrud og 872 røverier hver eneste uge. I England og Wales var der sidste år mindre end 125.000 politibetjente. Det er færre end de 127.000, som Labourregeringen overtog efter de konservative i 1997. Og det stemmer ikke helt overens med Tony Blairs slogan fra sidste valg 'Vi vil slå hårdt ned på forbrydelser, og vi skal slå hårdt ned på årsagerne til forbrydelserne'. Mere politi Det har Labourregeringen forsøgt at råde bod på ved at love, at der kommer 6.000 ekstra politibetjente over de næste tre år. Den har også været nødt til at erkende, at de mest effektive indgreb som at skaffe job til langtidsledige, begrænse skolepjækkeri, stofmisbrug og hjemløshed samt skabe bedre vilkår for fattige forældre ikke nødvendigvis giver hurtige resultater. Et af de labourinitiativer, der har virket bedst, er det såkaldte partnerskab for nedsat kriminalitet. Det er samarbejde på lokalt niveau mellem politi og lokale myndigheder som skoler, socialarbejdere, fængselsvæsen og sundhedsmyndigheder. Ideen er oplagt: Ansvaret for at bekæmpe kriminaliteten bliver placeret hos relevante lokale myndigheder, der har midlerne til det. Det er blevet til 376 partnerskabsaftaler i England og Wales, heraf 32 i London, hvor indsatsen især har været rettet imod ungdomskriminalitet. Fordelen er, at politiet ikke står alene med ansvaret for bekæmpelse af forbrydelser. Men også her vil det tage tid at registrere den langsigtede virkning. Et andet initiativ mod ungdomsforbrydelser ser også positivt ud: Unge får en advarsel af politiet for første mindre lovovertrædelser. Næste overtrædelse udløser en sidste advarsel, der er kombineret med et program, hvor den unge lovovertræder og hans familie sammen med politiet og socialarbejdere skal tage fat om årsagen til lovovertrædelserne. Hvis den unge bryder loven igen inden for de næste to år, ender han i retten. Politiet har udstedt 17.600 sådanne 'sidste advarsler' i 2000, og forventer i år at komme op på 32.000. Labour lovede også at halvere den tid, der går fra en forbryder bliver anholdt, til han kommer for retten. Det var 142 døgn i 1997, og er nu bragt ned til 90 døgn. Men der er stadig et stykke vej til de 71 døgn, regeringen lovede. Den siger, at målet bliver opfyldt i marts 2002. Millioner mod indbrud En af regeringens succesrige kampagner har været indsatsen imod indbrud. Indenrigsministeriet har brugt over 300 millioner kroner på kampagnen i London, og i særligt udsatte områder er antallet af indbrud faldet med 40 procent. I det forløbne år fra 1. april 2000 til 31. marts i år blev der anmeldt lige over 70.000 indbrud i London mod 79.504 året i forvejen. Og det betegner politiet som en succeshistorie, selv om kulturminister Chris Smith var en af de 70.000. Han mistede en tegnebog og et ur ved et indbrud i hans hjem i Islington i det nordlige London. En af ministerens naboer har haft indbrud fire gange på fem år. Han har taget konsekvensen og boltet jerntremmer for døre og vinduer, ligesom han har bygget en tre meter høj mur med halvanden meter pigtrådshegn ovenpå i baghaven. »Det er ligesom at bo i et fort. Jeg blev betænkelig, da vi fik lavet muren i baghaven. Den ligner Berlinmuren. Jeg er hele tiden bekymret for, hvordan vi skal komme ud, hvis der opstår brand. Man bliver vant til at føle sig under konstant belejring, men det ødelægger da livskvaliteten. Til gengæld var jeg træt af at komme hjem og finde hoveddøren sparket ind og alle tingene gennemrodet«, siger Dominic Kasteel. Så han er glad for Labours løfte om at sende flere betjente på gaden: »Situationen er langt værre, end nogen vil indrømme. Det skyldes grundlæggende sociale problemer, hvor de unge bliver fremmedgjort. Vi bombarderer dem med annoncer for alle de nyeste ting, som de absolut skal have, men ikke har mulighed for at skaffe penge til«.