Retarderet undgår dødsdom

Lyt til artiklen

Politiken onsdag: Siden 1976 har staten Texas henrettet seks dødsdømte, der var retarderede. I øjeblikket sidder syv retarderede på dødsgangen i Huntsville. Johnny Paul Penry er en af dem, og USAs Højesteret har netop for anden gang annulleret Penrys dødsdom og bebudet en tredje retssag. Den 45-årige Penry har en intelligenskvotient på mellem 51 og 63. Under 70 anses normalt for at være retarderet, og Penry ved da heller ikke rigtig, hvad der foregår omkring ham i det juridiske spil. Han opfører sig som en seks-syvårig og er mere interesseret i julemanden, som han er overbevist om eksisterer. Med dommerstemmerne seks mod tre omstødte Højesteret Penrys dødsdom, fordi juryen ikke blev tilstrækkeligt orienteret om hans handicap og de overgreb, han blev udsat for som barn. Hans mor badede ham i kogende vand, tvang ham til at drikke sin egen urin og spise sin afføring. I november var Penry kun fire timer fra at blive henrettet, da Højesteret udsatte dødsdommen. Han er USAs mest kendte mentalt retarderede på dødsgangen, og hans sag blev et element i valgkampen om præsidentposten, fordi George W. Bush var og er imod et forbud mod at henrette retarderede. Bush var guvernør i Texas, som er den stat i USA, der henretter flest mennesker, inden han blev præsident. 14 af de 38 stater, der eksekverer dødsdomme, har nedlagt forbud mod henrettelse af retarderede. I maj vedtog Texas' lovgivende forsamling ligeledes et forbud, men den nye guvernør, republikaneren Rick Perry, har endnu ikke besluttet sig for, om han vil underskrive loven. Inden 17. juni skal guvernøren enten underskrive loven, nedlægge veto mod den eller lade den blive til lov uden hans underskrift. Tidligere har Texas-guvernøren udtalt, at han ikke ville underskrive en sådan lov, inden Højesteret havde udtalt sig om Penry-sagen. Nu ønsker Perry også at afvente Højesterets undersøgelse af, hvorvidt henrettelsen af retarderede er et forfatningsbrud. Højesteretsdommerne vil undersøge, om der er vokset en konsensus frem, om at henrettelsen af retarderede er en 'grusom og usædvanlig afstraffelse'. Sagen tager udgangspunkt i en konkret sag fra Nordcarolina, hvor den retarderede Ernest McCarver afventer sin skæbne. Afgørelsen kan nemt tage et år eller længere. For 12 år siden overvejede Højesteret samme spørgsmål netop med udgangspunkt i Penrys sag. Dengang konkluderede Højesteret, at der ikke var nogen konsensus. Kun to stater med dødsstraf henrettede ikke retarderede på det tidspunkt. Det var også i 1989, at højesteretsdommerne første gang erklærede Penrys dødsdom for forfatningsstridig. Johnny Paul Penrys forsvarere ønsker, at han bliver idømt livstid uden mulighed for prøveløsladelse.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her