Euro spøger i britisk valg

Politiken lørdag: 'Skoler og hospitaler' står der på premierminister Tony Blairs huskeseddel. Men en anden sag, som får større betydning for Storbritanniens fremtid, taler han kun nødigt om i valgkampen: euroen og det britiske forhold til EU. Euroen er en vanskelig sag at håndtere for Labour, fordi partiet er lige så splittet i sin holdning, som den britiske befolkning er. Splittelsen går lige til partiets top: Tony Blair og udenrigsminister Robin Cook er stærke fortalere for mere aktiv deltagelse i EU, mens den magtfulde finansminister Gordon Brown er yderst skeptisk. Tony Blair har forsøgt at styre eurospørgsmålet uden om valgkampen ved at love, at den kommende Labour-regering inden for to år vil tage stilling til, om Storbritannien skal have en folkeafstemning om euroen. Den konservative leder William Hague har derimod forsøgt at gøre euroen og EU til et hovedspørgsmål inden parlamentsvalget på torsdag. »Vi har kun ganske få dage til at redde pundet i, og det er kun de konservative, der kan gøre det«, lyder hans argument. Han har de seneste dage fået støtte fra en tidligere premierminister, 'jernladyen' Margaret Thatcher, der er endnu større EU-modstander: Frastødende tanke »Tanken om, at vi skal opgive vores egen valuta, er direkte frastødende. Det store spørgsmål er, om Storbritannien skal forblive en fri og uafhængig stat, eller om vi skal opsluges i et føderalt Europa. At opgive pundet, at opgive vores selvbestemmelse, vil være at forråde alle foregående generationer, som har givet deres liv for at forsvare det«, sagde baronesse Thatcher. Men de stærke nationalistiske følelser har ikke hjulpet de konservative. Ifølge meningsmålingerne vil Labour få 46-48 procent af stemmerne, mens de konservative ligger omkring 30 og de liberale demokrater på 15-16 procent. På grund af det britiske valgsystem med enkeltmandskredse betyder det, at Labour kan øge sit rekordstore flertal i parlamentet fra 179 pladser til over 200. Boomerang William Hagues forsøg på at bringe euroen ind i valgkampen har også på andre måder vist sig at være en boomerang: I går blev han angrebet af den tidligere finansminister Kenneth Clarke, der tilhører den konservative venstrefløj. Han vil ikke gøre parlamentsvalget til et eurospørgsmål, men støtter Blairs plan om en senere folkeafstemning. Det viser også den splittelse, der findes mellem den EU-venlige konservative venstrefløj og EU-skeptikerne på højrefløjen. Den dybe splittelse i de to partier er også en af grundene til, at Tony Blair har skrinlagt den lovede omlægning af det britiske valgsystem fra enkeltmandskredse til forholdstalsmetoden, som vi bruger i Danmark, mener Tom Bentley, der er leder af tænketanken Demos. Dels vil forholdstalsvalg give et lille centrumparti som de liberale demokrater mulighed for meget større indflydelse. Dels kan det bane vejen for en splittelse af Labour, hvis venstrefløj ikke har meget til overs for Blairs 'tredje vej' og er modstandere af euroen og EU, der bliver betragtet som udemokratisk. »Blair udskyder eurobeslutningen, fordi han kan være meget mere radikal i sin anden periode. Han vil føle sig meget mindre udsat, når parlamentsvalget er overstået. Og så kan han begynde at løbe risici og gå imod de etablerede mønstre. Det gælder både en omlægning af sundhedssystemet og skolesystemet og et tættere forhold til Europa«, siger Tom Bentley til Politiken og tilføjer: »Men det vil kræve en massiv kampagne at få flertal for euroen. Til gengæld vil det være katastrofalt for Blair, hvis han taber. Så må han formentlig gå af som premierminister«. Begge verdener Lederen af det økonomiske Adam Smith Institut i London, doktor Duncan Madsen Pirie, er enig: »Blair ved godt, at han er nødt til at vinde euroafstemningen, så den kommer kun, hvis han kan se et flertal blandt briterne. Og det er der ikke. Jeg er også imod. Jeg vil have det bedste fra begge verdener - lad euroen cirkulere og blive brugt i vore butikker, men lad os beholde pundet, så vi selv kan sætte renten«, siger Duncan Madsen Pirie. »Se på EU i øjeblikket: Økonomien boomer, så renten burde sættes ned af den europæiske centralbank. Men på grund af overgangen til euro er der sorte penge for 3.000 milliarder kroner, som skal bruges inden 1. januar. Dermed stiger priserne, hvilket skaber inflation og stigende rente, så den europæiske centralbank har et problem. Sådan et system vil jeg ikke være med i«, siger Duncan Madsen Pirie. Han nævner også briternes frygt for, at kommissionen i Bruxelles vil harmonisere skatten, så briterne kommer til at betale mere: »Vi vil da bevare vores mulighed for for eksempel at skabe et 'Lille Danmark' i et område af London, hvor vi sætter skatten ned til 30 procent og dermed trækker de danske talenter herover«, siger Duncan Madsen Pirie. For Tony Blair er det ikke harmonisering, men spørgsmål om indflydelse på den europæiske politik, der tæller. Han taler om et tættere samarbejde mellem nationalstaterne frem for et føderalt Europa, men det skal være et Europa, hvor »Storbritannien er en aktiv medspiller«. Han er overbevist om, at han kan vinde en kommende euroafstemning: »Ja, selvfølgelig, forudsat at vi kan argumentere godt, og forudsat at vi kan retfærdiggøre, hvorfor det er til Storbritanniens økonomiske og politiske fordel«.