Danmark kæmper for NATO-udvidelse

Politiken onsdag: Mens flere af de store EU-lande tøver, forsøger den danske regering at åbne døren til NATO for flere medlemmer fra den tidligere østblok. Står det til Danmark skal de tre baltiske lande, Estland, Letland og Litauen, have et løfte om medlemskab af NATO, når alliancen næste år holder et topmøde i Prag. Men det bliver kun virkelighed, hvis den amerikanske regering vælger at kaste sig ind i slagsmålet på Danmarks side. »Den amerikanske holdning bliver utroligt afgørende, og foreløbig hører jeg ingen døre blive slammet i på det her spørgsmål. Tværtimod tror jeg, at der er en voksende interesse for at få balterne med«, siger udenrigsminister Mogens Lykketoft (S). Han forsøgte at fremme sagen, da NATOs udenrigsministre i går indledte et to dage langt møde - det første, som holdes i et tidligere Warszavapagt-land. Men den amerikanske udenrigsminister Colin Powell ville ikke udstikke nogen konkrete løfter. Derfor blev konklusionen som ventet en tekst holdt i generelle vendinger, hvor NATO-landene bekræftede, at nye lande i princippet er velkomne i klubben. Den politiske virkelighed er langt mere kompliceret. Dels advarer Rusland kraftigt NATO imod at udvide alliancen med de baltiske lande og dermed bevæge sig helt ind på det tidligere Sovjetunionens territorium. Dels er flere af de europæiske NATO-lande - blandt andet de to sværvægtere Tyskland og Storbritannien - langt mere tøvende end den danske regering. Det er en moralsk forpligtelse for Ungarn at bidrage til den fortsatte udvidelsesproces ved at optage de lande, der er parate«De frygter, at NATO får svært ved at fungere, hvis alliancen vokser fra de nuværende 19 til langt over 20 medlemmer. Både fordi det er et stort arbejde at få så mange forskellige forsvar til at arbejde sammen, og fordi NATO i modsætning til EU træffer alle afgørelser i enstemmighed, hvilket gør beslutningsprocessen meget krævende. Omvendt hæfter Danmark sig ved, at erfaringerne fra den første udvidelse af NATO er gode. Polen, Tjekkiet og Ungarn blev optaget i 1999 i forbindelse med NATOs 50 års jubilæum. »Politisk har udvidelsen ikke været vanskelig - det er de gamle drenge, der laver ballade«, siger en NATO-diplomat. »Den militære del er mere vanskelig, for det er en omfattende proces. Pludselig skal de vende kanonløbene den anden vej og opbygge et officerskorps, der fungerer på en anden måde end i gamle dage. Den slags tager tid«, siger NATO-kilden. Blandt de europæiske NATO-lande er Danmark det land, der presser hårdest på for en stor og hurtig udvidelse af NATO. Den også de tre nyeste NATO-lande er parate til at lukke flere ind. Andre principper »Det er en moralsk forpligtelse for Ungarn at bidrage til den fortsatte udvidelsesproces ved at optage de lande, der er parate«, sagde Ungarns premierminister Viktor Orban i sin velkomsttale til udenrigsministrene. Udvidelsen af NATO foregår efter helt andre principper end i EU, hvor ansøgerlande skal opfylde en række konkret definerede krav for at komme ind. I NATO er kravene meget rundt formulerede. Ansøgerne skal være: Demokratier, markedsøkonomier og have gennemført en omstilling af deres forsvar. De krav er så flydende, at det i realiteten er en ren politisk beslutning, hvem der skal lukkes ind hvornår. De fleste venter konkrete beslutninger på næste års NATO-møde i Prag, men det er helt åbent hvilke lande, der bliver tale om, lige som datoen for deres faktiske optagelse er til debat. Kun Albanien og Makedonien er på forhånd dømt ude. For Danmark tegner efteråret 2002 til at blive den helt store knald eller fald-operation - for Danmark har formandskabet i EU, og det er her forhandlingerne om EUs udvidelse skal afsluttes.