Frankrig vil frelse svage sjæle fra sekter

Politiken fredag: Med kun én stemme imod har det franske parlament vedtaget en lov, der skal gøre det muligt at straffe sekter, som udnytter »uvidende og svage« medlemmer. Regeringen håber, at Frankrig hermed har vist vej for andre lande. Især vil man være glad for at se sine EU-partnere følge trop. USA har fra første færd skarpt kritiseret det franske lovforslag, der betragtes som et overgreb på trosfriheden. Både den katolske og den protestantiske kirke i Frankrig har udtrykt stor betænkelighed ved den nye lov. Hvordan definerer man en sekt, spørger de. Folkeligt pres Loven er kommet i stand efter et folkeligt pres. I de senere år har en række skandaler i diverse sekter opskræmt eller forarget offentligheden. Frafaldne sektmedlemmer har anlagt sag med påstand om, at de er blevet ofre for åndelig svindel og økonomisk bedrag. Lovforslaget blev fremlagt med støtte fra både venstre og højre. Det understreges, at man på ingen måde ønsker at begrænse borgernes frie trosudøvelse, den har de grundlovens ord for. Hensigten er udelukkende at dæmme op for misbrug af mennesker, der måske ikke er klar over, hvad der går for sig. Eller som ønsker at gøre sig fri af en omklamrende, truende sekt. Den kommunistiske deputerede Jean-Pierre Brard, der går for at være en ekspert på området, hævdede i debatten, at sekterne dyrker »det hemmelighedsfulde og det svigatige«, og at de, under dække af det åndelige, i virkeligheden tragter efter magt og penge. Svært at lovgive Selv om lovforslaget endte med at finde næsten 100 procents støtte, var der flere politikere som konstaterede, at det er svært at lovgive om så følsomt et emne. Der vil altid være en risiko for, at man kommer til at krænke både individuelle og kollektive rettigheder. Længst i sin kritik gik en konservativ senator, der mente at man nu var tæt på middelalderens hekseprocesser. De åndelige overhoveder for det katolske og det protestantiske trossamfund udsendte en fælles erklæring, hvori de gentog deres betænkeligheder ved lovforslaget. Protestanterne i Frankrig har historiske erfaringer med, hvordan det er at være et forfulgt religiøst mindretal. Og katolikkerne erkender, at de i deres klostersamfund praktiserer en livsform (fattigdom, kyskhed og lydighed), der kan minde om den man møder i adskillige, moderne sekter. Mange politikere beretter om, at de har været udsat for et massivt pres fra diverse religiøse sekter, der ville have dem til at stemme imod. Særlig aktiv har Scientology-bevægelsen været. Dommer afsat Den har i Frankrig været indblandet i adskillige retssager, hvoraf flere har trukket ud i årevis. Sidste år blev en undersøgelsesdommer afsat, fordi hun efter sine overordnedes mening havde overtrådt sine beføjelser. Særlig pinligt var det, at en af hendes mange sagsmapper forsvandt uden ringeste spor. Frankrig har i fire år haft en særlig arbejdsgruppe, der søger at samordne de forskellige ministeriers indsats i »kampen mod sekterne«. Arbejdsgruppen hører direkte under premierminister Lionel Jospin. Man holder øje med over 170 sekter, de fleste af dem er ganske små. Man har også ca. 15.000 psykoterapeuter og deres omstridte metoder i kikkerten. I den sidste årsrapport lød der for første gang kritik af Rudolf Steiner-bevægelsen, hvilket indbragte rapportens forfattere kritik. Her havde de grebet fejl, fik de læst og påskrevet. Kritik af USA Tidsskriftet Le Monde Diplomatique kalder de store internationale sekter, der har USA som udspring »USAs trojanske hest i Europa«. Ifølge det franske blad råder sekterne over betydelige midler, som de bruger til at sikre sig indflydelse på amerikanske politikere. Her skal man finde den væsentligste forklaring på, at USA offentligt angriber Frankrig for at krænke trosfriheden. Sekterne har et fælles, ydre mål, hedder det i artiklen, nemlig at udbrede inderligt reaktionære ideer om, hvordan samfundet bør indrettes.