Den tyske udenrigsminister, Joschka Fischer, bød mandag den franske premierminister, Lionel Jospins, Europa-tale velkommen, selv om talen lagde afstand til tyske forslag om reformer af EUs institutioner. »Talen indeholdt en række konkrete, praktiske forslag, som hilses velkommen af den tyske regering«, sagde Fischer, og henviste til fælles fransk-tyske ønsker om at styrke EU, om at fjerne det demokratiske underskud, om at opbygge en »føderation af nationalstater« og udvikle et »Borgernes Europa«. En talsmand for den tyske regering, Bela Anda, var dog mere forbeholden og nøjedes med at fastslå, at det er positivt, at den franske regeringschef har fremlagt sine overvejelser om det fremtidige Europa. De konservative unionspartier, CDU og CSU, udtrykte skuffelse over Jospins tale, og sagde, at den havde vist uoverensstemmelser mellem Frankrig og Tyskland. »Nu hævner det sig, at den tyske regering har lagt ud med europapolitiske initiativer uden at søge efter allierede i EU først. Fra marts 1999 med Agenda 2000 og henover topmødet i Nice og frem til i dag har der været problemer i den fransk-tyske motor«, sagde de kristelige demokraters Europa-politiske ordfører, Peter Hintze. De Grønnes ordfører på området, Christian Sterzing, sagde, at Jospin havde beriget den løbende Europa-debat med vigtige aspekter. Men Sterzing betonede, at den franske regeringschefs forestillinger ikke var tilstrækkelige. »Demokratiseringen af EU kan kun lykkes, hvis det politiske og det konstitutionelle projekt bliver forbundet med hinanden«.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
Det Ny Teater spiller sine kort helt rigtigt i en pragtfuld musical
Klumme af Kim Skotte
Klumme af Noa Redington
interview