Fandt 30 mia. i EUs skuffer

Politiken tirsdag: Udviklingskommissær Poul Nielson har fundet over 30 milliarder kroner under en oprydning i EUs skuffer og skabe. Det er penge, som har været afsat til de fattige lande i årevis, men som aldrig er blevet brugt - og som heller ikke kan bruges til det oprindelige formål, oplyser Poul Nielson, der nu vil bede medlemslandene om lov til at bruge pengene til projekter i udviklingslandene. Poul Nielson er alt andet end imponeret af sine forgængere efter oprydningen. »EUs indsats har været halvhjertet. Den har været drevet af manifestationer og store armbevægelser, men har aldrig været udsat for nogen professionalisme i gennemførelsen. Det er hovedproblemet«, siger Poul Nielson, der i morgen fremlægger de opsigtsvækkende fund for EUs udviklingsministre. Et eksempel er et støtteprogram for Middelhavslandene - hovedsagelig de nordafrikanske stater - der er koblet sammen med et politisk samarbejde, handelspolitik, krav til menneskerettigheder, demokrati og retsstat. Det er ifølge Poul Nielson strategisk rigtigt og helt uomgængeligt at sætte samarbejdet i gang og smide store penge ind i det. Men det ville ifølge Poul Nielson være ekstra nyttigt, hvis kommissionen på et tidspunkt havde gjort sig nogle mere præcise tanker om, hvordan man rent praktisk får brugt pengene på en fornuftig måde. Fra 2000 til 2006 er der afsat 40 milliarder kroner. Samme mønster ser han i det noget mindre støtteprogram for Latinamerika. Resultatet er, at der er enorme forskelle på, hvad EU forpligter sig til at give, og hvad der rent faktisk sendes af sted. Poul Nielson har systematisk gennemgået bevillinger, der efter fem år stadig ikke er blevet til konkrete projekter, og projekter, hvor der i mindst to år ikke er sket nogen som helst bevægelse. Nogle projekter er blevet sat i gang igen - andre er fundet så håbløse, at de ikke kan gennemføres. Det er i den sidste afdeling, de 30 milliarder kroner ligger. Der findes fornuftige forklaringer på store dele af efterslæbet. Rent teknisk tager det et par år fra en beslutning om støtte til et land er truffet og til at de konkrete projekter er nået så langt frem, at pengene skal begynde at falde. En anden klump skyldes politiske beslutninger om at lukke for bistand til diktaturer som Nigeria og Den Demokratisk Republik Congo. »Men hovedproblemet er, at projekterne er af alt for ringe kvalitet til at de kan gennemføres. Det er den helt grundlæggende svaghed. At få klargjort problemer er en vigtig del af kuren«, siger Poul Nielson, der fastslår at udviklingshjælpen nytter, hvis den ellers bliver brugt. »Da jeg var ung bestod hele den tredje verden af fattige lande. I dag er en meget stor del rykket op i en mellemgruppe. Den dybe fattigdom er i dag et restproblem, som bør kunne udryddes«, siger Poul Nielson, der påpeger at både økonomi, levetid og uddannelsesniveau generelt er for opadgående. Stigningen i antallet af meget fattige lande har meget konkrete forklaringer, såsom enorme flygtningestrømme, malaria og aids.