USA bør købe Grønland for at slippe for at skulle imødekomme danske indvendinger i striden om det amerikanske raketskjold. Sådan hedder det i en ledende artikel i det konservative amerikanske nyhedsmagasin National Review. Kommentatoren John J. Miller beskriver i udgaven den 7. maj, hvordan USA forsøger at overtale Danmark til at lade en opgraderet Thuleradar i Grønland indgå i raketskjold-planen. »Det er en skam, at et ubetydeligt lille land som Danmark måske kan have så meget indflydelse på et vigtigt nationalt sikkerhedsspørgsmål i USA«, skriver Miller og anfører, at den republikanske præsident George W. Bush indtil videre har håndteret dilemmaet godt. »Men ville det ikke være rart, om vi overhovedet ikke behøvede at behage danskerne«, spørger han og konstaterer, at der er en anden mulighed: »Lad os købe Grønland!«. National Review-kommentatoren nævner, at USA tidligere har købt territorium. Han omtaler købet af Alaska fra Rusland, men dog ikke Jomfruøerne (Dansk Vestindien) fra Danmark. John R. Miller mener, at som så meget jordejendom er Grønlands største fortrin dets beliggenhed. Mange raketter med kurs mod USA ville passere hen over Grønland. »Og hvis den der globale opvarmning viser sig at være værre end forventet, så får vi i det mindste et sted at bo«.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Lærke Malmbak
Jeg har undervist i 66 forskellige klasser. Det er ikke mobilerne, der er problemet
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
Det Ny Teater spiller sine kort helt rigtigt i en pragtfuld musical
Klumme af Kim Skotte
Klumme af Noa Redington
interview