USA: Miljøplan er politisk bombe

Politiken fredag: I Minnesota, langt væk fra Washingtons politiske intriger, præsenterede George W. Bush i går en politisk tidsindstillet bombe på 163 sider. Den amerikanske præsidents bud på en ny energi- og miljøpolitik vil ikke alene komme til at præge debatten de kommende måneder, men kan også få afgørende indflydelse på kongresvalget næste år og Bush' eget genvalg i 2004. »Hvis vi ikke handler nu, står vort land over for en mørk fremtid. Vores plan viser vejen til en lysere fremtid«, sagde Bush ved fremlæggelsen i byen St. Paul. I virkeligheden er planen udarbejdet af den magtfulde vicepræsident Dick Cheney, som støber alle de politiske kugler, mens Bush er sælgeren. De to kommer begge fra olieindustrien, der også støttede Bush' valg med store summer. Kritikerne beskriver dem ofte som 'oliedrengene'. Tidligere præsident Jimmy Carter fører an og skrev i går i The Washington Post, at man slet ikke kan sammenligne den nuværende situation med kriserne i 1973 og 1979. Der er rigelige forsyninger, og priserne er nogenlunde stabile. Bush-regeringen overdriver snakken om krise for at hjælpe »olieindustriens frustrerede ambitioner på bekostning af miljøet«, skrev Carter. Voldsom kritik Den demokratiske opposition rettede også en sønderlemmende kritik mod Bush' plan. Demokraterne beskyldte regeringen for at have udarbejdet planen bag lukkede døre og vil gøre alt for at tilpasse energi- og miljøpolitikken til forbrugernes ønsker. Partiet håber, at republikanerne ikke kan bevare partidisciplinen. Præsidenten forsøger at få en magtfuld allieret tæt på Det Demokratiske Parti - nemlig fagbevægelsen. Bush har holdt møder med fagforeningsledere, som er positive over for regeringens planer om at bore efter olie og gas i naturreservaterne i Alaska og bygge nye kraftværker. Det vil skaffe nye arbejdspladser og gøre USA mere uafhængig af forsyninger fra udlandet. Fagbevægelsen er isolationistisk og skeptisk over for globaliseringen. Åbningen af otte procent af den arktiske vildmark i Alaska samt andre naturområder ejet af forbundsstaten for olie- og gasudvinding er netop et af hovedpunkterne i planen. Det samme gælder opførelsen af over 1.300 nye kraftværker. Atomkraften får også et comeback, og Bush foreslår, at USA opgiver sit forbud mod brug af såkaldte formeringsreaktorer, der også producerer plutonium, som amerikanerne frygter kan falde i hænderne på terrorister. En del af de 105 forslag har overrasket regeringens kritikere. Der er skattebesparelser for folk, der investerer i sol- og vindenergi, isolering og miljøvenlige biler. Energisvineri Rapporten 'En National Energipolitik' konkluderer, at der er hårdt brug for øgede energiforsyninger. Ifølge planen vil amerikanernes olieforbrug i de næste 20 år stige med 33 procent, gas med 50 og elektricitet med 45 procent. Amerikanerne har ikke som europæerne lært at spare på energien, og det er ikke kun de mange biler, der tærer på naturens ressourcer. I de fleste amerikanske huse kan radiatorerne ikke indstilles individuelt. I skyskrabernes opgange brænder lyset 24 timer i døgnet, og i provinsbyerne er man fortabt uden bil, fordi butikkerne er placeret i indkøbscentre i byernes udkant.