USA kritiseres fra alle sider

Fra alle sider hagler kritikken ned over USAs præsident, George W. Bush, efter offentliggørelsen af en ny storstilet energiplan, der skal øge den samlede energikapacitet med 50 procent og sikre amerikanerne energi og brændstof nok til i overflod at fortsætte den amerikanske livsstil ind i det 21. århundrede. Miljøorganisationen Greenpeace reagerede prompte med at placere fem ton kul i vicepræsident Dick Cheneys indkørsel sammen med en håndfuld olietønder fra hvert af de store olieselskaber, der har postet millioner af dollar i præsident Bush' præsidentkampagne. Greenpeace kritiserer præsidenten for at være i lommen på de store lobbyister på energiområdet, og herhjemme siger klimamedarbejder Tarjei Haaland, at USAs energiplan er som at høre den danske energidebat for 30 år siden. »Det er den mest kulsorte energiplan, verden længe har set, og det bekræfter de værste anelser om, hvor USA står i klimapolitikken. Det er alle de forkerte kræfter, der er på spil i USAs energipolitik«, siger Tarjei Haaland. Greenpeace ser energiplanen som et stort slag mod de kommende klimaforhandlinger i Bonn i juli, og Tarjei Haaland sætter nu sin lid til, at EU står fast på at gennemføre klimaaftalen fra Kyoto også selv om det bliver uden amerikansk deltagelse. USA står for en fjerdedel af det globale udslip af drivhusgasser, men George W. Bush fastslog ved præsentationen af sin energiplan, at amerikanerne hverken kan spare eller effektivisere sig ud af en forestående energikrise. Til det siger Tarjei Haaland fra Greenpeace: »EU må stå sammen om at forhandle aftalen på plads, uanset hvad USA gør. USAs strategi er et totalt svigt over for de globale klimaproblemer. Det bygger på fossile brændstoffer, som netop udvikler de skadelige drivhusgasser, men forhåbentligt kan det åbne øjnene hos andre lande, så de vil tage skridt til at gennemføre noget fornuftigt på klimatopmødet«, siger Tarjei Haaland. Miljøminister Svend Auken (S) kalder USAs energipolitik for et stort skridt i den forkerte retning for menneskeheden og klandrer amerikanerne for at bruge dobbelt så mange energiressourcer per indbygger som europæerne. »Amerikanerne vælger at sige, at et højt energiforbrug er en livsform. Vores holdning er, at det netop er nu, at der er akut behov for at ændre livsform, hvis vi skal forebygge en katastrofe på miljøområdet. Man kan spørge sig selv, hvorfor amerikanerne skal have dobbelt så store biler og køleskabe som alle andre, og hvorfor deres kraftværker skal være lige så ineffektive som i Østeuropa«, siger Svend Auken. Svend Auken mener dog ikke, at der er grund til at slå hånden af USA i de fortsatte klimaforhandlinger, og han noterer sig, at energiplanen også rummer en betydelig satsning på vedvarende energi. »Til trods for, at det nærmest er et skrækscenarie, vi oplever nu, så er det vigtigt at fortsætte dialogen med amerikanerne. Men det er klart, at det skaber en masse paradokser og dilemmaer i klimaforhandlingerne, som bliver stærkt belastede af det her, og det er tydeligt, at vi tænker fundamentalt anderledes, end de gør«, siger Svend Auken. I Dansk Industri er der til en vis grad forståelse for USAs ønske om at være uafhængige af at importere energi og olie fra andre lande. Energichef Niels Gram mener, at USA som supermagt står i en speciel situation, og at energiplanen afspejler de samme problemer, som Danmark stod med 1970erne og 1980erne. »Vi løste problemet ved at gå fra olie til kul under den store oliekrise, og siden har vi været heldige ved at finde energireserverne i undergrunden. Men som supermagt må det være ubehageligt at være afhængig af at købe råstofferne i udlandet, og derfor er det forståeligt, at Bush lægger vægt på forsyningssikkerheden gennem en kraftig udbygning af kraftvarmeværker«, siger Niels Gram. Samtidig med offentliggørelsen af den amerikanske klimaplan meddelte de naturvidenskabelige forskningsråd i 17 lande, at de støtter Kyoto-aftalen, der skal modvirke den globale opvarmning. Det skete i en fælles udtalelse i det amerikanske tidsskrift Science, hvor forskningsrådene fastslår, at det er mindst 90 procent sikkert, at temperaturerne på jordkloden vil fortsætte med at stige i det kommende århundrede på grund af udslippet af CO2 og andre drivhusgasser.