Bush giver enorme skattelettelser

Politiken lørdag: Præsident George W. Bush kunne notere en stor politisk triumf, da det amerikanske senat torsdag aften vedtog rammerne for en finanslov, der i store træk fulgte præsidentens forslag, inklusive skattelettelser på 1,35 billioner dollar (13.000 mia. kr.) over de næste 11 år. Repræsentanternes Hus vedtog forslaget i onsdags. Bush havde søgt om skattelettelser på 1,6 billioner dollar. Det var den første prøve på, om Bush kunne holde sammen på republikanerne i senatet, og den bestod han, selv om to republikanske senatorer stemte imod. Til gengæld stemte fem demokrater for forslaget, der blev vedtage med 53 stemmer mod 47. Allerede i år kommer der skattelettelser på 100 mia. dollar, som med Bush' ord skal være med til at styrke økonomien i USA, der har vist tegn på at være ved at gå i stå. Økonomien kan få endnu en håndsrækning, hvis, som ventet, nationalbanken på sit møde i næste uge sænker renten for femte gang i år. Selv om det kun er rammerne for en finanslov, der er vedtaget, så er præsident Bush sikker på at få sine forslag ført igennem, når der skal stemmes om den endelige finanslov. I rammerne ligger nemlig også hans forslag til enorme skattelettelser, der ikke skal behandles som et særligt lovforslag, men indgår i selve finansloven. Den skal bare vedtages med almindeligt flertal, mens en særlig skattelov med sikkerhed ville blive mødt med demokratisk opposition og obstruktion som filibusteri, maratontaler, der kun kan standses af mindst 60 medlemmer af Senatet. De rigeste får mest Inden finansloven kommer til endelig afstemning, formentlig i næste uge, skal fordelingen af skattelettelser på de 1,35 billioner dollar forhandles i finansudvalget. Skattelettelserne, der ikke har skabt særlig interesse hos den amerikanske befolkning, vil fordele sig som en nedsættelse af skatteprocenten på hvert af de indkomstniveauer, den består af. Derfor får de rigeste mest ud af det, selv om de øverste skatteprocenter først vil blive nedsat i løbet af de næste tre-fire år. Børnefradraget vil stige, og den forhadte sambeskatning forsvinder. Også arveafgifterne formindskes eller fjernes helt. Det er den mest omfattende skattenedsættelse siden Ronald Reagans i 1981. Budgettets andre elementer er 661 mia. dollar til føderale udgifter, heri 6 mia. mere til ikkemilitære formål, som præsidenten ikke havde bedt om. Ifølge planen må forsvarsudgifterne også stige mere end forudset i finansloven, hvis Pentagon kan dokumentere behovet. Bag det gemmer sig blandt andet, at ingen ved, hvor kostbart det vil blive at forsøge at udvikle missilforsvaret. Resten af udgiftsbudgettet på 1,97 billioner er renter på statsgælden og penge til socialforsorg og sygesikring.