Dødsshow i USA udskudt

Politiken søndag: »Jeg er dybt skuffet over udsættelsen af Timothy McVeighs henrettelse. Jeg er skuffet over det juridiske system og forbundspolitiet FBI. Myndighederne vidste, hvor vigtigt det var, at der ikke blev begået fejl i netop denne sag. Alligevel skete det«. Aren Almon Kok mistede sin etårige datter Baylee, da en bombe flåede Alfred P. Murrah-bygningen i Oklahoma City i stykker 19. april 1995 og dræbte 168. Billedet af lille Baylees blodige lig, som bliver båret ud af ruinerne af brandmanden Chris Fields, blev verdensberømt og vandt Pulitzerprisen. Almon Kok fortæller Politiken, at hun skulle have overværet henrettelsen sammen med sin mand Stan på lukket tv i Oklahoma City: »Jeg ønskede at se retfærdigheden ske fyldest. Ikke af hævnlyst, men McVeigh fortjener at dø. Jeg frygter, at han med den seneste udvikling vil forsøge at stjæle mediernes opmærksomhed på ny. Det gør han hver gang, og det sårer også lige dybt«. Hidtil har McVeigh afslået at bruge de appelmuligheder, han har til rådighed, men hans advokat, Rob Nigh, sagde i går, at McVeigh nu undersøger alle muligheder. Nigh ville ikke afvise, at McVeigh vil forsøge at bekæmpe dødsdommen. Kritikken hagler ned over det amerikanske forbundspoliti FBI, fordi det ikke har udleveret 3.135 dokumenter til forsvaret. Papirerne stiller ikke spørgsmål ved McVeighs skyld, men sætter igen gang i spekulationerne om, at flere var indblandet i terrorhandlingen. Justitsminister John Ashcroft udsatte derfor henrettelsen til 11. juni. Tvivlsom strafmetode Skandalen sætter spørgsmålstegn ved både FBI og dødsstraffen. Jenni Garnsborouth fra Sentencing Project i Washington, som kæmper for et mere liberalt straffesystem, siger til Politiken: »Flere end tidligere er imod dødsstraf, men langt de fleste tror fortsat på den, fordi de er blevet indpodet den fejlagtige opfattelse, at den har afskrækkende virkning. Her i USA er mange domme generelt hårde, fordi det handler om at straffe snarere end at forebygge nye forbrydelser og hjælpe ofrene. Det nye er imidlertid, at flere og flere - uanset at de i princippet er for eller imod dødsstraf - er begyndt at sætte spørgsmålstegn ved grundlaget for de dødsdomme, som afsiges«. PS side 8-9 .