Tyske liberale skifter ud

Politiken søndag: De tyske liberale, FDP, har på en kongres i Düsseldorf skiftet formand og vil inden næste valg prøve at nå nye vælgergrupper. Bag kursændringen står FDPs urostifter, tidligere økonomiminister Jürgen Möllemann, der leder partiets stærkeste regionale afdeling i delstaten Nordrhein-Westfalen. Möllemann kritiserede i vinter partiets farveløse formand Wolfgang Gerhardt, 57, så voldsomt, at denne kastede tøjlerne. I stedet valgte partikongressen så i weekenden Gerhardts højre hånd, partisekretær Guido Westerwelle, 39, til formand. Westerwelle fik med 89,4 procent af stemmerne større opbakning, end det i ti år på formandsposten lykkedes Gerhardt at mobilisere. En østtysker Jürgen Möllemann blev selv valgt til forretningsudvalget, hvor Westerwelle havde fået gjort en plads ledig ved at udpege den østtyske politiker Cornelia Pieper til sin efterfølger som partisekretær. Cornelia Pieper er den eneste østtysker i FDPs øverste ledelse og vil arbejde på at få partiet op over spærregrænsen i det tidligere DDR, hvor det i øjeblikket ikke spiller nogen rolle. Guido Westerwelle erklærede, at han vil åbne partiet for nye grupper: »Vi er et parti for alle i folket«. FDP, der i meningsmålingerne har bidt sig fast lige over spærregrænsen på fem procent, skal efter Jürgen Möllemanns mening stile efter 18 procent af vælgerne: »Hvis vi ikke tror på os selv, hvorfor skulle folk så tro på os«, har han i månedsvis spurgt sine partifæller. Han argumenterer bl.a. med, at det er lykkedes Venstre og andre europæiske liberale partier at komme ud over sekteriske markedsliberale vælgergrupper. Krumtap I årtier var partiet krumtappen i midten af tysk politik. Når FDP så til højre, var kansleren borgerlig. Når FDP så til venstre, var han socialdemokrat. I Helmut Kohls kanslertid havde partiet bundet sig så tæt til CDU, at det faldt sammen med ham ved valget i 1998. Möllemann og Westerwelle vil nu gå til valg uden at binde sig på forhånd. Det regnestykke kan godt gå op. Forbundskansler Gerhard Schröder vil helst fortsætte med De Grønne, der er en føjelig partner. Men dumper udenrigsminister Joschka Fischer og hans parti i 2002 under fem procent, går han gerne i kompagniskab med Westerwelle og Möllemann. Efter 16 år i opposition afgiver SPD ikke kanslerposten uden sværdslag. Derimod tyder intet på, at de tyske vælgere i frustration over Kohl-affæren og Schröders stadigt langsommere reformtempo vil strømme til FDP. Westerwelle, der i årevis har været FDPs chefstrateg, har pæne personlige popularitetstal. Hverken leder- eller læserbrevsskribenter ser ham dog som den store fornyer.