Blodbad og korruption på Balkan

Politiken tirsdag: Grænseregionerne i Makedonien og det sydlige Serbien står igen i flammer. Lørdag blev otte makedonske sikkerhedssoldater dræbt, da de nærmede sig den albanske bjergby Vejce nord for Tetovo. Og i går formiddags beskød albanske oprørere i Presevo-dalen landsbyen Leopardince i en militær operation, der tydeligt skal markere, at de bevæbnede albanske grupper ikke agter at opgive deres baser i de bjergrige grænseområder. Det blodige sammenstød ved Vejce i lørdags blev omgående fordømt af både NATOs generalsekretær George Robertson og EUs Javier Solana: »Jeg fordømmer ekstremisternes feje gerning og sender denne simple besked, at volden må ophøre, og deres taktik må ikke lykkes«, sagde Robertson. Også Rusland fordømte »terroristernes overgreb« og betegnede hændelsen som et »vækkeur for det internationale samfund« til at styrke indsatsen for en fredelig løsning på de etniske albaneres krav om menneskerettigheder og politisk indflydelse. I baghold Ifølge det oplyste faldt en makedonsk patrulje på 16 personer, både politi og militær, i et baghold, da de kørte igennem en slugt på vej op mod Vejce ved 18-tiden lørdag. Otte blev dræbt, syv såret. »Det var et blodbad. De blev ramt af både håndgranater, raketstyr og maskingeværer. Bagefter blev alle deres kranier knust«, sagde præsidentens talsmand, Stevo Pendarovski. En talsmand for UCK, den nationale albanske befrielseshær i Makedonien, sagde i går, at sammenstødet var sket, fordi man ville forsvare byen Vecje mod politiets overgreb. »Hver gang politiet kommer, ransager de husene, plyndrer folk for deres værdier, tæver alle, der protesterer og anholder de unge mænd, som mistænkes for at være medlemmer af UCK«, sagde denne talsmand over telefonen til Politiken. Regering under pres I går meddelte de serbiske medier, at der nu også foregår skyderier i Presevo-dalen, hvor den albanske frihedsbevægelse UCPMB er gået i aktion for at forsvare de stillinger, den har oprettet i sikkerhedszonen langs grænsen til Kosova. Der skydes med morterer og tunge maskingeværer, oplyses det. Der er hidtil ingen meldinger om tab. Den fornyede opblussen af de væbnede sammenstød i Makedonien kommer samtidig med, at regeringen er involveret i en korruptionsskandale, der truer med at fælde den. Forsvarsminister Ljuben Paunovski beskyldes for at have overført 11 millioner D-mark (godt 40 mio. kr.) fra forsvarsbudgettet til forskellige familiemedlemmers private bankkonti. De skal være sket under kamphandlingerne i marts. »Det er en alvorlig sag, som jeg personligt vil sikre bliver fuldt opklaret«, har ministerpræsident Ljubco Georgievski udtalt. Volden må ophøre, og deres taktik må ikke lykkes«Han er imidlertid selv i søgelyset på grund af korruption. Han skal være centrum i en pengetransaktion, hvor op mod 60 millioner dollar, (over en halv mia. kr.) er blevet hvidvasket gennem en makedonsk fabrik med filialer i mange lande. Blandt de andre personer, der har været med i disse transaktioner, skal være både den krigsforbrydersigtede Slobodan Milosevic, den tidligere bosnisk-serbiske ministerpræsident Milorad Dodik, Iraks Saddam Hussein og den arabiske terrorist Osama bin Laden. Hele svindelaffæren har været forsidestof i de makedonske medier i ugevis. Selv det regeringskontrollerede nyhedsbureau Nova Macedonia har bragt beskyldningerne. Kræver folketælling Den vaklende regering er i politiske forhandlinger med det store socialistiske oppositionsparti om at danne en national samlingsregering, der også skal inkludere de to store albanske partier. Et af punkterne på den politiske dagsorden er en folketælling, der skulle være afholdt i april. Den er nu udsat indtil oktober, oplyser regeringens talsmand. En ny folketælling er et af albanernes krav. Officielt udgør de 23 procent af befolkningen, men det reelle tal er større. Viser det sig, at tallet, som nogle mener, er 35-45 procent af befolkningen, vil kravet om, at albanerne skal være en »statsdannende nation« og ikke blot en »national minoritet« forstærkes. De nationalistiske partier forsøger på alle måder at sabotere en ny folkeafstemning. I denne forgiftede politiske atmosfære er forhandlingerne om at forbedre albanernes forhold kørt fast, selv om både NATO, EU og USA har presset på.