Nazister arbejdede for CIA

Politiken tirsdag: Da Anden Verdenskrig sluttede, indledte USA og Sovjetunionen et kapløb om at hyre nazistiske efterretningsfolk som spioner til den kolde krig uden smålig skelen til disse personers troværdighed eller indblanding i krigsforbrydelser. Det viser en række dokumenter, som USAs efterretningstjeneste, CIA, for nylig har gjort tilgængelig for offentligheden. Oplysningerne om spionkapløbet fremgår af 10.000 sider fra CIAs arkiv over 20 nazister, herunder Adolf Hitler og FNs tidligere generalsekretær Kurt Waldheim. Ifølge amerikanske embedsmænd har CIA aldrig tidligere offentliggjort så mange af sine sagsmapper om navngivne enkeltpersoner. Mange af de oplysninger, der findes i dokumenterne, kendte offentligheden i forvejen fra andre kilder. Men de netop offentliggjorte sagsmapper viser, at efterretningstjenester i USA og andre steder i hidtil ukendt omfang så gennem fingre med, om deres nye spionrekrutter havde været involveret i korruption eller andre, alvorligere forbrydelser. Berygtede forbrydere Dokumenterne rummer oplysninger om Adolf Hitler og berygtede nazister som Adolf Eichmann, Josef Mengele, Klaus Barbie og Heinrich Müller, men mange af de mest interessante sagsmapper omhandler mindre kendte personer, hvoraf mange blev agenter for USA, Sovjetunionen, Vesttyskland, Storbritannien og Frankrig - i nogle tilfælde for flere af landene samtidig. Den kolde krigs virkelige vindere var de nazistiske krigsforbrydere - Nazister, der ellers stod til at blive sigtet for krigsforbrydelser, slap altså for fængsel ved at lade sig hverve som efterretningsagenter for de lande, der vandt Anden Verdenskrig. »Den kolde krigs virkelige vindere var de nazistiske krigsforbrydere«, sagde Eli Rosenbaum, nazijæger hos det amerikanske justitsministerium, forleden på en pressekonference. De offentliggjorte dokumenter byder på en perle af et citat fra Adolf Hitlers sagsmappe: Dr. Ferdinand Sauerbrauch, der engang var Hitlers personlige læge, sagde i 1937, at den tyske diktator udviste symptomer på tiltagende storhedsvanvid, og at han »var et grænsetilfælde mellem gal og genial«. Lægen konstaterede desuden, at Hitler havde potentiale til at blive den »mest vanvittige forbryder, som verden har kendt«. Sauerbrauchs observation i 1937 skulle siden hen vise sig at være yderst rammende. Men den kom ikke til den amerikanske regerings kendskab før 7. december 1944, da en meddeler fortalte om episoden til Kontoret for Strategiske Tjenesteydelser, forløberen for CIA. Kedelige sider Da havde verden haft lejlighed til at stifte bekendtskab med disse kedelige sider af Hitlers personlighed. Ifølge historikere fra den særlige arbejdsgruppe, der beskæftiger sig med nazistiske og japanske krigsforbrydelser, vil de netop offentliggjorte dokumenter give svar på en række vigtige spørgsmål. Et af disse spørgsmål er, hvorfor CIA ikke oplyste om Kurt Waldheims nazistiske fortid, da den østrigske politiker i 1971 blev nomineret til posten som øverste chef for FN. Svaret er tilsyneladende, at ingen bad CIA om at undersøge Waldheims baggrund, og at den amerikanske efterretningstjeneste ikke selv anede noget om sagen. Waldheims sagsmappe blev ikke påbegyndt før 1981, da en meddeler, hvis navn er slettet af dokumenterne, fortalte om østrigerens rolle under Anden Verdenskrig.