Mager terrorrapport

Politiken onsdag: Der skete en 8 procents stigning i internationale terrorangreb fra 1999 til 2000. 423 i fjor mod 392 i 1999 ifølge dette års rapport om global terrorisme fra det amerikanske udenrigsministerium. Vesteuropa oplevede det største fald i internationale terroraktioner end nogen anden region: fra 85 i 1999 til 30 i 2000. Det tilskriver rapporten øget europæisk samarbejde i terrorbekæmpelsen, samtidig med at de internationale terrorister har skiftet fokus fra Vesteuropa til USA. Året bød dog i virkeligheden ikke på én eneste international terroraktion imod mål i USA, og stigningen i terrorangreb imod amerikanske mål er alene affødt af 152 bombninger imod en olieledning i Colombia. Det samme gælder for den internationale terrorisme generelt. USA: Angreb mod olieledning »Antallet af antiamerikanske angreb steg fra 169 i 1999 til 200 i år 2000, et resultat af det stigende antal bombeangreb imod olieledningen i Colombia, som terroristerne ser som et amerikansk mål«, hedder det i rapporten. Trods det særlig stærke amerikanske engagement i Colombias olieindustri er der imidlertid tale om en international olieledning. Selv om de største guerillaorganisationer traditionelt vender sig imod USAs indblanding i den colombianske borgerkrig, er der tale om angreb, som har stået på i årevis med op- og nedture, der primært er bestemt af kampenes gang mellem regeringshær, oprørsstyrker og højreorienterede militser. Hvis angrebene i Colombia ses som resultat af den interne konflikt og ikke som international terrorisme, var der også tale om et fald i den aktivitet imod amerikanske mål sidste år. I alt 19 amerikanere blev dræbt under internationale terrorangreb i år 2000, heraf 17 under angreb på den amerikanske destroyer i havnen i Aden i Yemen i oktober. Ifølge rapportens grafiske fremstilling af internationale terroraktioner kostede de kun ét vesteuropæisk dødsoffer sidste år: den britiske forsvarsattaché Stephen Saunders, der i juni blev myrdet af den græske Revolutionære Organisation 17. november i Athen. Billedet ville se en del anderledes ud, hvis den baskiske organisation ETAs mord på 23 i årets løb f.eks. ikke var kategoriseret kun som national terrorisme. Selv om rapporten anerkender, at der er tale om tilbagegang for staters støtte til terrorisme, er ingen stat fjernet fra årsrapportens sorte liste over sådanne stater. Iran kaldes den mest aktive støtte af international terrorisme. Det fremhæves, at både Nordkorea og Sudan har gjort fremskridt, men at det endnu ikke er nok til, at de kan blive fjernet fra listen. »USAs regering har en lang hukommelse og vil simpelthen ikke stryge en terrorist fra listen, blot fordi tiden er gået«, som der står i rapporten. Nordkorea på listen Trods tre vellykkede forhandlinger med Nordkorea i løbet af sidste år, der resulterede i, at landet underskrev alle eksisterende internationale aftaler imod terrorisme, er Nordkorea forblevet på listen som anklaget for at huse japanere, der var medansvarlige for kapringen af et japansk fly i 1970. Det er de såkaldte slyngelstater, som USA anklager for at udvikle strategiske missiler, der kan ramme amerikanske mål, som er baggrunden for de omstridte planer om at udvikle et amerikansk missilforsvar, NMD. Rapporten nævner intet om, hvorvidt nogle af de mistænkte lande er kommet videre med udvikling af atomvåben. Terrorgrupper og ikke stater anklages for sidste år at fortsætte udvikling af masseødelæggelsesvåben i terroristisk øjemed. »De fleste terrorister fortsatte med konventionel taktik som bombning, skydning og kidnapning, men nogle terrorister som Osama bin Laden og hans allierede fortsatte med at udvikle CBRN-midler (kemiske, biologiske, radiologiske og atomare våben, red.)«.