Balkan holder vejret før valg

Politiken søndag: Mandag går Montenegros knap 500.000 vælgere til stemmeboksene, formelt for at vælge et nyt parlament, reelt for at tage første skridt mod løsrivelse fra den jugoslaviske føderation. Det bliver et valg, der kan få hele det balkanske korthus af småstater til at ramle. Det er også en udfordring til Europa og USA. Uden en klog og konsekvent politisk strategi kan alle freds- og genopbygningsprocesser hurtigt smuldre bort i fornyede etniske og politiske opgør. »Den jugoslaviske republik eksisterer ikke længere. De to tilbageværende stater, Serbien og Montenegro, er i praksis uafhængige. Vi ønsker dette formaliseret. Vi ønsker at gå vor egen vej mod EU og med egen repræsentation i FN og andre internationale organer«, sagde Montenegros præsident Milo Djukanovic på et afsluttende valgmøde i hovedstaden Podgorica i forgårs. Uafhængighed Djukanovic har givet sin koalition for uafhængighed det nye navn Sejren Tilhører Montenegro. Ifølge de seneste meningsmålinger står den til at vinde med 55 pct. af stemmerne. Modstanderne, anført af DNP-lederen Predrag Bulatovic, har dannet en koalition kaldet Stå Sammen om Jugoslavien, der skulle få de resterende 45 pct. Valget gælder flertallet i parlamentet, der har 77 pladser. Vinder Djukanovic, har han erklæret, at der skal afholdes en folkeafstemning til sommer, sandsynligvis i begyndelsen af juli, om landets uafhængighed. Det er imidlertid kun første skridt. Forfatningen kræver yderligere, at et folkeligt ja til løsrivelse efterfølgende skal bekræftes med to tredjedeles flertal i parlamentet. Og et sådant flertal får Djukanovic næppe. Spørgsmålet er så, om han vil holde sig inden for forfatningen, eller om han vil gennemtvinge en løsrivelse under alle omstændigheder. Ny vestlig kurs Milo Djukanovic nød Vestens støtte, så længe Slobodan Milosevic var ved magten i Beograd. Han blev modtaget som næsten statsleder både i London, Washington og Bruxelles. Montenegro fik støtte både politisk og økonomisk til at holde Milosevic og hans regime på afstand. Men efter systemskiftet i Serbien har piben fået en anden lyd. Nu bedes Montenegro venligst om at holde sig i ro og forblive i den jugoslaviske føderation, lyder beskeden fra EUs top og fra den nye amerikanske regering. I Beograd er der uenighed om, hvordan man skal forholde sig til Montenegros bestræbelser for at løsrive sig. Den serbiske ministerpræsident Zoran Djindjic har foreslået et moratorium på tre år. Men den jugoslaviske præsident Vojislav Kostunica har forlangt, at den lille republiks status må afklares her og nu. Begge parter er enige om, at hvis løsrivelsen virkelig bliver til noget, så vil man ikke forsøge at forhindre det. Kostunica har dog truet med, at Montenegro ikke skal forvente nogen særbehandling, den dag landet er uafhængigt. I et interview i går skærpede Kostunica tonen: Stor tørst »Enhver ændring af grænserne i regionen vil genoplive en uudslukkelig tørst efter nye stater og vil drive os ind i en hvirvelvind af nye væbnede konflikter, kriser og usikkerhed«, sagde han. Han vil selv blive arbejdsløs, hvis Montenegro river sig løs. Så er den sidste illusion om føderationen forsvundet. Og så vakler det balkanske korthus. For uden et Jugoslavien er der heller ikke en føderation, som Kosova formelt kan tilknyttes. Så vil det i forvejen voldsomme pres fra kosovaalbanerne for selvstændighed øges. I den sydvestlige del af Bosnien truer de etniske kroater med at danne deres egen lille ministat. Kroatien og Montenegro er naturlige handelspartnere, der begge ønsker at udbygge turistindustrien langs kysten og etablere handelsruter uden om Serbien. Det samme gælder naboen mod syd, Albanien. Montenegro må tage et betydeligt hensyn til det albanske mindretal i landet, hvis ikke den etniske uro fra Kosova og Makedonien skal brede sig. Valget i morgen bliver overvåget af en række internationale observatører fra OSCE, Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa, fra Europarådet og fra en række frivillige organisationer. Rygterne om valgsvindel svirrer som altid forud for valg i regionen. Kritik af USA og EU International Crisis Group, en respekteret tænketank, der har beskæftiget sig meget med forholdene på Balkan, kritiserer USA og EU for den hidtil førte politik. Den uforbeholdne støtte til den nye regering i Beograd, siges det i en rapport op til valget, har medført, at man ikke har følt sig forpligtet til at gå i en seriøs dialog med Djukanovic for at få løst de problemer, der har ført til kravet om uafhængighed. »Ved at indtage et standpunkt til fordel for en af parterne i den endnu ikke påbegyndte proces har det internationale samfund rent faktisk skadet udsigterne til frugtbare forhandlinger. Opmuntret til at tro, at den fulde vægt fra det internationale samfund er på dets side, har Beograd vist ringe interesse i seriøse forhandlinger eller kompromiser, siges det. Selv om det ikke er sagt direkte, så er der ved at formuleres en fælles holdning i de store vestlige hovedstæder. Montenegro må ikke få lov til at rive sig løs. Konsekvenserne af at skulle trække nye grænselinier på Balkan er alt for uoverskuelige. Det kan sætte en kædereaktion i gang, som alle frygter.