Rusland en miljømæssig bananrepublik

Politiken mandag: Det russiske parlament vedtog forleden med stemmerne 244 for og 114 imod at tillade import, opbevaring og forarbejdning af radioaktivt affald. Der kræves dog en tredje og sidste behandling i Dumaen inden lovforslaget er vedtaget, men det ventes kun at være en formalitet. Miljøfolkene er rasende og de kan med henvisning til 2,5 mio. protestunderskrifter dokumentere, at befolkningen også er det. Greenpeace kimet ned Miljøorganisationen Greenpeace bliver kimet ned og modtager en sand strøm af elektroniske breve om emnet. Sidste år indsamlede miljøfolk på ganske kort tid 2,5 millioner underskrifter for at få en folkeafstemning om det, men Valgkommissionen erklærede underskriftindsamlingen ugyldig. Atomindustrien med atomenergiministeriet i spidsen hævder, at landet på ti år vil tjene 20 milliarder dollar (ca. 160 mia. kr.) på importen og forarbejdningen af atomaffaldet fra atomkraftværker i især Østeuropa, men også fra Vesten. Atomminister Aleksandr Rumjantsev hævder, at en stor del af indtægterne vil blive brugt til miljøbeskyttelse og at den nye lov betyder en øget kapacitet til også at opbevare og behandle Ruslands store mængder af eget atomaffald. Affald overalt Atomsvineriet ligger overalt, på baser, i lagre, på kraftværker og Rusland er ikke i stand til at løse dette problem«Men selv Ruslands officielle menneskerettighedskommissær, Oleg Mironov, har nu protesteret højlydt over forslaget, som han hævder er en overtrædelse af den russiske befolknings menneskerettigheder. Forleden sagde han på en pressekonference: »Jeg er meget skuffet over denne beslutning, for vi aner jo ikke, hvad vi skal gøre ved alt dette atomaffald. Og jeg tvivler på, at vi, når vi har fået penge for at forarbejde og opbevare andre landes atomaffald, vil kunne løse vore egne problemer«. »stupidt« Hos Greenpeace i Moskva er man helt enig. Talsmanden Jevgenij Usov siger til Politiken, at der er tale om et »fuldstændigt uansvarligt og stupidt« lovforslag. »Rusland har fortsat hverken midler eller teknologi til at forarbejde eget radioaktive affald, som i gigantiske mængder ligger spredt ud over hele landet. Hvorfor i alverden skal vi så pludselig til at importere andre landes. Det er helt klart det samme som når bananrepublikker i Afrika eller Asien i deres nød og fattigdom begynder at modtage affald fra rige vestlige lande, som gerne vil af med deres skidt og ikke selv vil have det liggende«, siger han. Frygter yderligere forurening Ifølge Jevgenij Usov bliver resultatet, hvis loven vedtages i tredje og sidste behandling i Dumaen, at Rusland bliver endnu mere atomforurenet end landet er i forvejen efter Tjernobyl-katastrofen og den uhæmmede opbygning af atomkraft og atomforsvar. »Atomsvineriet ligger overalt, på baser, i lagre, på kraftværker og Rusland er ikke i stand til at løse dette problem. Desuden er der ingen tvivl om, at de penge, som atomministeren hævder vil blive brugt til miljøoprydning, blot forsvinder ud i den tomme luft eller ned i korrupte embedmænds lommer. Det er det, Dumaen stemmer for«. Lederen af partiet Jabloko, Grigorij Javlinskij, der sammen med andre liberale stemte imod lovforslaget, sagde forleden, at det her drejer sig om, at en række dumamedlemmer selv får økonomiske fordele af loven og derfor fører landet ud i endnu en »uoprettelig fejltagelse«. Voksende modstand En anden modstander, den kendte miljøprofessor Aleksej Jablokov, hæfter sig dog ved, at der i både Dumaen og i parlamentets overhus, Føderationsrådet, er voksende modstand imod projektet. Datoen for tredjebehandlingen i Dumaen er endnu ikke fastsat og Jablokov håber, at det først bliver efter, at parlamentarikerne har været hjemme i deres respektive kredse, hvor de vil møde voldsomme protester: »Regionerne er mere og mere imod projektet, for det er dem, der skal leve med resultaterne«, siger Jablokov. Jablokov sætter sin lid til, at Føderationsrådet eller præsidenten vil nedlægge veto imod forslaget. »Hvis Føderationsrådet gør det, så vil Dumaen ikke længere have stemmer nok til at få lovforslaget igennem. Det er en lille sprække af håb om at fornuften trods alt vil sejre til sidst over den grådighed og snæversynethed, som er en trussel for fremtidige generationer i dette land«.