Politiken onsdag: Israel oprettede i går en såkaldt sikkerhedszone i den nordøstlige del af Gazastriben. For første gang siden størstedelen af Gazastriben i 1994 blev overdraget til Yassir Arafats Palæstinensiske Selvstyre optog israelske soldater natten til i går stillinger i Beit Hanoun området i den nordøstlige del af Gaza. Det var derfra, at medlemmer af den islamiske Hamasbevægelses militære fløj Izadin el-Qassam mandag aften affyrede mortérgranater mod den israelske by Sderot. Sikkerhedszonen er omkring en kilometer bred og tre kilometer lang og befinder sig i Gazastribens nordøstlige hjørne. Til trods for at militære kilder dagen igennem fastholdt, at Israel ikke har planer om at genbesætte Gaza og ikke har planer om at blive i det palæstinensiske selvstyreområde, erklærede den øverstkommanderende for Gaza, division brigadegeneral Yair Naveh i går aftes, at det israelske militær vil blive i den nyoprettede sikkerhedszone så længe det er nødvendigt, »det være sig dage, uger eller måneder«. Området er hovedsagelig et landbrugsområde med appelsinplantager. Den israelske miltærtalsmand forklarer Politiken, at de israelske soldater i sikkerhedszonen foreløbigt beskæftiger sig med »ingeniørarbejde«, hvilket sandsynligvis dækker over, at plantagerne er blevet eller bliver jævnet med jorden for at gøre plads til befæstede militærstillinger og kampvogne. Formålet med den israelske tilstedeværelse i denne nyetablerede sikkerhedszone skal være, at undgå at byen Sderot igen bliver mål for palæstinensiske mortérangreb. Lederen af det palæstinensiske selvstyre Yassir Arafat kaldte i aftes de israelske militæroperationer i Gazastriben for »en utilgivelig forbrydelse«. Arafat talte om det samlede israelske angreb på Gaza, der blev indledt mandag aften og som var den mest omfattende israelske militæroperation i de sidste snart syv måneders konflikt. Israelerne angreb palæstinensiske politistationer, diverse sikkerhedsstyrkers træningsbaser og en række grænseposter henholdsvis med raketter fra kamphelikoptere og artilleriild både fra land og fra marinefartøjer ud for Gazas kyst. Arafat forsikrede, at det ikke vil få israelerne til at »tvinge det modige palæstinensiske folk i knæ«, og tilføjede, at han både i Jordan og Egypten havde diskuteret muligheden for genoptagelse af fredsforhandlingerne på basis af et jordansk-egyptisk forslag.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kronik af Sofie Risager Villadsen
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























