Holocaust var også polakkers værk

Politiken torsdag: Holocaust var ikke udelukkende tyskernes værk. Også nogle polakker deltog aktivt i udryddelsen af deres jødiske medborgere. I sommeren 1941, to år efter Anden Verdenskrigs udbrud, myrdede en gruppe polakker omkring 1.600 jøder i den lille by Jedwabne i den østlige del af landet. Det gjorde de på en yderst brutal måde - størsteparten blev brændt levende. Den grusomme hændelse har i seks årtier været et næsten tabubelagt emne. Talte nogen overhovedet om den, hed det, at tyskerne havde gjort det. Nu er Jedwabne - og polakkernes forhold til jøderne i det hele taget - genstand for en landsdækkende debat. Den blev fremkaldt af historiker Jan Tomasz Gross' bog 'Naboerne', som for nylig udkom i Polen, og som er på vej til udgivelse i USA, og yderligere forstærket af en dokumentarfilm om massemordet. Forfatteren er selv polsk jøde, men har i mange år levet i New York, hvor han underviser i historie. Gross beskriver ret detaljeret, hvordan en del af Jedwabnes indbyggere jog byens jøder ind i en lade og derefter satte ild til den, og han fortæller også om, at massakren havde tysk deltagelse. For den tyske besættelsesmagt havde opfordret byens polske indbyggere til den. Men det var polakkerne selv, der gennemførte mordene, understreger Gross. Det afviser både en del af lokalbefolkningen samt flere politikere, præster og andre. De siger, at polakkernes skyld ikke er bevist, og at man bør vente med at dømme, til en undersøgelse er afsluttet. Flere mennesker fra byen påstår desuden, at jøderne ikke blev straffet, fordi de var jøder, men fordi de var kollaboratører. De skulle sammen med kommunisterne have samarbejdet med den sovjetiske hær, som havde besat det østlige Polen fra 1939, og indtil tyskerne tog regionen to år senere. »Vi kan ikke beklage, hvad der skete, før jøderne undskylder sig for at have udleveret deres polske naboer til sovjetmagten (.) det, som fandt sted i Jedwabne, var en kamp mod kommunisterne, ikke mod jøderne«, siger den katolske præst Edward Orlowski. Ikke undersøgt Massakren i Jedwabne er hidtil ikke blevet rigtig efterforsket og belyst. Kommunisterne, der kom til magten i Polen efter krigen, tog ganske vist sagen op i 1949 og idømte nogle få polakker fængselsstraffe for medskyld i mordene. På det tidspunkt var der allerede lanceret en 'officiel' løgneversion af massakren - ifølge den var tyskerne de skyldige. Og på det sted, hvor laden havde stået, rejste myndighederne et mindesmærke. »Her blev vores jødiske medborgere myrdet af tyske nazister«, stod der på det. Det lille monument er nu fjernet - det skete i sidste måned. Og Instituttet for National Erindring (en organisation, som har til opgave at gennemføre et retfærdigt opgør med fortiden) undersøger bagrunden for massakren, herunder tyskernes rolle i den. Gross' værk har sat så lidenskabelige debatter i gang i Polen, at nogle mener, at det er de mest intense siden krigen. Men andre, blandt dem historikeren Jerzy Jedlicki, siger, at polakkerne reagerer stærkt følelsesladet, hver gang en bog eller en film berører deres holdning til jøderne under krigen. Hos nogle fremkalder konfrontationen med fortiden skamfølelse, hos andre vrede, fordi de enten føler sig skyldige eller tværtimod uretfærdigt beskyldt. Et sted midt imellem disse to grupper står ifølge Jedlicki de mennesker, som inderst inde indrømmer eksistensen af antisemitisme i Polen, men prøver at finde formildende omstændigheder eller at bagatellisere konkrete hændelser. Diskussionerne blev yderligere forstærket, da polsk tv for nylig to aftener i træk viste en dokumentarfilm om Jedwabne, i hvilken instruktøren, Agnieszka Arnold, interviewer både deltagere i massakren, vidner til den og de få jøder, der har overlevet den. Filmen, der også hedder 'Naboerne', har ifølge iagttagere påvirket polakkerne meget mere end bogen og fået mange flere til at tvivle på den tese, efterkrigsgenerationerne var opdraget med: at polakkerne kun var ofre og aldrig selv deltog i nazistiske grusomheder. »Et bestialsk mord« Indtrykkene fra filmen vil måske ændre nogle polakkers første reaktion på præsident Alexander Kwasniewskis ønske om officielt at beklage massakren. Det vil han gøre på 60-års dagen for den, 8. juni. Ifølge præsidenten var det, som skete i Jedwabne, »et ekstraordinært bestialsk mord på uskyldige mennesker (.) et folkedrab, som polakkerne begik mod deres jødiske naboer«. Det syntes mange polakker var for meget sagt. Tre ud af fire sagde i en meningsmåling for nogle uger siden, at der ikke er nogen grund til, at polakkerne siger undskyld til jøderne. Kun 13 procent mente det modsatte. Debatten fortsætter, og også nogle massemedier sætter et spørgsmålstegn ved det berettigede i en undskyldning. Også Instituttet for National Erindring deltager. »Vi er overrasket over, at præsidenten udelukkende taler om polakkernes skyld, selv om undersøgelsen fortsætter, og der stadig er mange spørgsmål tilbage om polakkernes andel i forbrydelsen«, siger instituttets vicedirektør, Jerzy Bukowski. Og instituttets leder, historieprofessor Leon Kieres, siger, at det er nødvendigt at forhindre, at udryddelsen i Jedwabne fører til generaliserende påstande om polakkernes negative holding til jøderne. Kieres understreger, at der findes væsentlig flere beviser på gode polsk-jødiske relationer end på de dårlige. Samme opfattelse har staten Israel, hvor den polske nation har status som »retfærdig blandt nationerne«. Denne titel gives til dem, der reddede jødiske liv under krigen. Nyere forfølgelser Men der findes også beviser på polsk antisemitisme. Både under krigen og efter den og selv i moderne tider - for eksempel en kampagne i byen Kielce i 1946, en massiv statsstyret kampagne mod jøder sidst i 1960erne og flere katolske præsters åbne antisemitiske udtalelser. Kampagnen for 33 år siden er nu også genstand for en ny debat. Hovedpersonen i den er Andrzej Majkowski, en præsident Kwasniewskis toprådgivere. Majkowski indrømmede sidste måned sin rolle i kampagnen, som førte til, at størsteparten af de polske jøder, der havde overlevet krigen, emigrerede til Vesten, herunder Danmark. Men det gjorde Majkowski først efter, at Polens ledende dagblad, Gazeta Wyborcza, havde offentliggjort hans udtalelser om nødvendigheden af »en effektiv rensning af partiet og statsapparatet for zionister og revisionister« og om, at »ingen vil beskylde os for antisemitisme, hvis vi afslører zionister og deres racistiske ideologi«. »Det var en ungdomsfejl, som jeg har aldrig gentog (.) jeg kan kun beklage, at jeg lod mig involvere (.) jeg har aldrig været antisemit«, sagde Majkowski. Under kampagnen var han funktionær i kommunistpartiets ungdomsafdeling. Flere polske iagttagere mener, at Majkowski kan skade præsidenten, som gør sig meget umage for at forbedre Polens forhold til jøderne og til Israel. Lederen af centrumpartiet Frihedsunionen, Jerzy Wierchowicz, siger direkte, at Majkowski underminerer Kwasniewskis troværdighed og bør træde tilbage. I befolkningen ventes ekskommunistens bekendelse at vække mindre furore. Næsten halvdelen af polakkerne synes, at jøderne har for meget indflydelse i dagens Polen. Der er kun få tusinde jøder tilbage i landet med de 38 millioner indbyggere. Før krigen var der tre millioner jøder.