Sultestrejkende tyrkiske fanger døden nær

Lyt til artiklen

En tyrkisk menneskerettighedsgruppe advarede fredag om, at opimod 60 af de henved 1000 fanger i tyrkiske fængsler, der har sultestrejket i flere måneder, nu er døden nær. Advarslen kom samtidig med, at det blev meddelt, at antallet af døde som følge af sultestrejken siden marts var steget til 10, efter at den 36-årige Erol Evcil døde på et hospital torsdag aften. Fangerne sultestrejker i protest over regeringens fængselsreformer. Dødsfaldene blandt de sultestrejkende ventes at øge sandsynligheden for voksende kritik af menneskerettighedsforholdene i Tyrkiet fra vestlige regeringer på et tidspunkt, hvor Tyrkiet fortsat forsøger at gøre sig "fortjent" til EU-medlemskab. Så sent som i sidste måned gentog Tyrkiet sine løfter om at gennemføre politiske reformer, der imødekommer EUs optagelseskriterier. Vitaminer og sukkervand Men det skorter ikke på rapporter om overgreb mod menneskerettighederne i Tyrkiet - særlig i landets nye, særligt sikrede fængsler, hvor fangerne siger, at isolation øger risikoen for politibrutalitet. »I øjeblikket er 60 af de fanger, der sultestrejker, døden nær. At overføre disse fanger til hospitaler er ikke en løsning, hedder det i en erklæring fra menneskerettighedsgruppen IHV. De sultestrejkende fanger indtager ifølge IHV, der opfordrer regeringen til at indlede forhandlinger for at få sultestrejken afsluttet, kun vitaminer og sukkervand. Regeringen har imidlertid afvist at forhandle med fangerne og sagt, at isolationsfængslingen i de højsikrede fængsler er nødvendig for at forhindre "illegale grupper" i at gøre deres indflydelse gældende over for fanger på sovesale. Over 30 fanger og to tyrkiske soldater blev i december dræbt, da sikkerhedsstyrkerne forsøgte at afslutte en sultestrejke og overføre fangerne til de nye højsikrede fængsler.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her