Medvind til Makedonien

Politiken tirsdag: Samtale fremmer forståelsen. Det var budskabet, da EU og Makedonien i går underskrev en aftale om øget økonomisk og politisk samarbejde - en såkaldt stabilitets- og associeringsaftale. Makedonien er det første eks-jugoslaviske land, der får sådan en aftale med EU, og det sker som belønning for den demokratiske udvikling i landet. De 15 EU-lande håber, at aftalen kan få de andre lande i regionen til at følge i Makedoniens fodspor og løse etniske og religiøse konflikter ad fredelig vej. Med aftalen får Makedonien øget adgang til at sælge varer i EU, ligesom landet begynder at harmonisere sine regler for at forberede en eventuel optagelse i unionen, som dog ligger mange år ude i fremtiden. Makedonien længst fremme »Når vi underskriver denne aftale, bliver Makedonien det land i det sydøstlige Europa, som har det mest vidtgående samarbejde med EU. Aftalen er en model, som andre lande kan følge, og den markerer et stort skridt i Makedoniens gradvise integration i den europæiske union«, sagde den svenske udenrigsminister Anna Lindh, før hun satte sit navn under aftalen. Som den eneste af de eks-jugoslaviske republikker blev Makedonien løsrevet uden at gå i krig, og landet har gjort meget for at sikre sig et godt forhold til Vesten - ikke mindst under krigen i Kosova, hvor Makedonien åbnede døren for hundredetusinder af albanske flygtninge trods den store risiko for etniske uroligheder i landet. Den makedonske ministerpræsident Ljubco Georgievski kaldte aftalen historisk, og lovede, at Makedonien vil følge op med flere demokratiske reformer. Belønning for reformer »Denne aftale er en belønning for de demokratiske reformer, vi har gennemført de sidste 10 år. Vi vil gøre vores yderste for at leve op til den tillid, EU har vist os i dag«, sagde han. Bag ved den makedonske regeringschef sad lederne for de fleste politiske partier i Makedonien, som var inviteret for at demonstrere sammenhold på tværs af politiske og etniske skillelinier i landet. Derfor blev det bemærket, at et af de albanske partier i landet, PDP, var udeblevet fra ceremonien. Netop beskyttelsen af det store albanske mindretal er en af de store udfordringer for Makedonien. Ganske vist deltager et albansk parti allerede i regeringen, men albanerne har endnu ikke deres eget universitet, ligesom de ikke har deres egen officielle tv-kanal. Utilfredshed med vilkårene førte i sidste måned til kampe mellem albanske oprørere og makedonske styrker i området omkring landets næststørste by, Tetovo. Den makedonske ministerpræsident lovede at præsentere en plan for yderligere reformer senest i juni.