Kina med og mod Internettet

Politiken onsdag: »Dræb, dræb, dræb. Dræb først besætningen, og dræb så lille Bush«. Sådan lød en af de første reaktioner, som blev lagt på en kinesisk website, da det amerikanske spionfly landede i Kina, og et kinesisk jagerfly styrtede ned. Internettet gør alting sværere for Kinas øverste ledere. Her er et medium, som borgerne relativt frit kan udtrykke sig i, og budskaberne spredes med lysets hast trods regimets forsøg på kontrol. Vægaviser var forgængeren til Internettet i Kina. Befolkningen kunne af og til sætte egne vægaviser op med kritik og holdninger. Men budskaberne blev kun spredt i begrænset omfang, og de var lette at kontrollere for myndighederne. I flere tilfælde i år har diskussionen på Internettet bidraget til at sætte nye rammer for politikerne. Ved en enkelt lejlighed har ministerpræsident Zhu Rongji været nødt til offentligt at bede om en undskyldning i en direkte udsendelse på landsdækkende tv. Det gjaldt eksplosionen i en lille kostskole i det sydlige Kina. Ulykken, som skete i februar, kostede over 40 mennesker livet. »En ensom galnings værk«, sagde ministerpræsidenten, som støttede sig til de lokale myndigheders forklaring. Men en række personer bevidnede på nettet, hvordan børnene blev tvunget til at arbejde med fyrværkeri, og at det sandsynligvis var grunden til ulykken. Herefter gav ministerpræsidenten et mere svævende svar på sin årlige pressekonference. Med bøjet hoved bad han siden om en undskyldning for fejlene i regeringens arbejde - hvad der er ganske uhørt i moderne kinesisk historie. Nationalisme Kinas propagandamaskine har lang erfaring med at mørklægge ubehagelige nyheder. Da en stor dæmning brast i 1975, omkom 230.000 mennesker. Katastrofen blev ikke kendt uden for den relativt isolerede provins før mange år senere. Men i dag findes Internettet, som gør det umuligt at holde den slags hemmeligt. Under den aktuelle krise med spionflyet har debatsiderne flydt over med nationalistiske indlæg, som kræver en hårdere fremfærd mod USA. For eksempel: »Hvis lille Bush bliver ved med at gøre vrøvl, skal vi da bare binde de 24 hvide svin (det vil sige besætningen) sammen og få dem til at løbe spidsrod gennem gaderne«. Andre vil have en kinesisk variant af »hellig krig«. Signaturen Mu Di skrev på den mest populære hjemmeside sina.com: »Regeringen burde beslaglægge flyet og stille piloten for retten«. I et sådant klima er det svært for Kinas øverste ledelse at bakke ud fra kravet om en undskyldning fra USA. Regimet opmuntrer til udbredelse af Internettet for at begunstige økonomisk udvikling og videnskab. Kun få regeringer i verden har faktisk gjort så meget for opbygningen af Internettet og for at gøre det muligt for almindelige mennesker at koble sig til nettet. Det er et af de store paradokser i dagens Kina: et diktatorisk regime, der tillader relativ fri spredning af informationer, fordi det gavner landets økonomiske modernisering. Kampagner Men lederne forsøger samtidig at kontrollere politisk ladede informationer med censur og forbud. For at statuere et eksempel fængsler myndighederne af og til folk, som de mener, har anvendt nettet til ulovlige politiske formål. For tiden sidder otte cybersystemkritikere bag lås og slå, hævder menneskerettighedsgrupper. Ledelsen efterlever dermed den gamle kinesiske herskemåde: »at dræbe kyllingen for at skræmme aben«. Men langt fra alle netbrugere skælver af frygt. Desuden er det mange kinesiske intellektuelles opfattelse, at de har en traditionel pligt til at være talerør for folkelig utilfredshed eller til at gøre 'kejseren', dvs. kommunistpartiet, opmærksom på regeringens fejl. Adgangen til Internet kan, siger sagkyndige, blive en trojansk hest for de demokratiske kræfter, der presser på for at skabe et mere åbent system i Kina. I sommeren 1999 fik kinesiske netbrugere på talrige chatsteder luft for deres vrede mod regeringen efter NATOs bombning af den kinesiske ambassade i Beograd. Folk mente, at regeringen optrådte for svagt over for NATO og USA. Samme år blev ministerpræsident Zhu Rongji kaldt for en forræder af kinesiske netbrugere, der mente, at han havde givet for mange indrømmelser i forbindelse med forhandlingerne med USA om Kinas optagelse i verdenshandelsorganisationen WTO. Ligeledes blev regimet rystet over den udbredelse, som meditationssekten Falun Gong har fået ved at sprede sine budskaber gennem Internettet.