Beograd: Lov har små chancer

Politiken søndag: Beograd har længe holdt det internationale samfund hen, når det gælder udlevering af Milosevic og andre krigsforbrydere med det argument, at en lov for samarbejde med FNs krigsforbryderdomstol i Haag først må være på plads. Lovforslaget, som jurister i Beograd siger kan udarbejdes på få dage, er siden årsskiftet lovet færdigt »snart«. Nu er det ifølge Serbiens justitsminister Vladan Batic på trapperne. Når arbejdet ligner den uendelige historie, handler det om Montenegro, der går til parlamentsvalg 22. april, da fortalerne for montenegrinsk uafhængighed ventes at vinde. »Teknisk er der ingen hindringer for hurtigt at få den lov på plads, men politisk er det umuligt. Et er, at Montenegro ikke anerkender love vedtaget af føderationsparlamentet, men de montenegrinske medlemmer møder ikke frem på denne side af valget og næppe før de ved, om føderationen overlever«, siger forsvarsadvokat og ekspert i forvaltningsret Nikola Barovic. Montenegro boykottede valget til føderationsparlamentet samtidig med præsidentvalget i september sidste år. Milosevic' daværende søsterparti, Det Socialistiske Folkeparti (SNP) arrangerede sit eget valg og fik alle republikkens pladser i parlamentet. At føderationsparlamentet i praksis er lammet stilles til skue i spillet om samarbejdsloven, selv om de nye magthavere i Beograd lader som om, der er tale om normalt lovarbejde. Kunne Serbiens parlament ikke blot vedtage en lov om samarbejde med Haag? »Nej for det ville være at erkende, at Jugoslavien ikke længere eksisterer. Ifølge forfatningen hidrører den sag under føderationsparlamentet på samme måde som der er statslove og føderationslove i USA. Når vi ikke aner om føderationen eksisterer, når loven træder i kraft, så har det jo ingen mening«, siger Barovic. Løfter om en tilsyneladende uvedtagelig lov er ifølge Barovic også kun en pseudoargument over for det internationale samfund for, at Milosevic først stilles til ansvar hjemme. Dette er en prøveMen er det hjemlige retsapparat overhovedet bragt i stand til at klare denne sag? »Vi har en kvalificeret stab af dommere og advokater, retsapparatet som sådan er en anden sag. Det ville være forkert både at sige, at det er eller ikke er i stand til det. Det bliver den store prøve«. Barovic vurderer, at der vil gå 3 til 6 måneder, før forundersøgelser i Milosevic-sagen er tilendebragt. Justitsminister Batic skønner tilsvarende. »Anklageskriftet kan måske på nogle punkter om magtmisbrug være klar på to måneder. En af grundene til, at det kan trække ud er vores sicilianske syndrom. Mange er bange for at vidne selv i mindre sager. Det kunne jo også ligne en skueproces, hvis det hastes igennem«. Varetægtsfængslingen af Milosevic kan maksimalt forlænges til et halvt år, men hvis anklagemyndigheden først på det tidspunkt har anklageskriftet klar, kan domstolen forlænge fængslingen under retssagen. Barovic mener, at det vil være en fordel, hvis krigsforbrydersager både imod Milosevic og andre føres ved serbiske domstole. »Det kunne bidrage til reel heling i Serbien. Det ville være den hurtigste måde at rense samfundet for arven efter krigsforbrydelser. Potentielle nye krigsforbrydere vil også være mere forsigtige, hvis de ved, at de kan dømmes i deres eget land«. Barovic går ind for fuldt samarbejde med Haag under krigsforbrydersager ved serbiske domstole, så der bliver tale om parløb. Han mener, at mange vidner af sikkerhedsgrunde vil foretrække at aflægge vidnesbyrd i Haag. I går demonstrerede omkring 3.000 serbiske nationalister i Beograd med krav om at Milosevic løslades.