Politiken tirsdag: Taleban-militsfolkene løb tør for dynamit under arbejdet med at destruere to gigantiske Buddha-statuer. Efter 25 eksplosioner er der blot to store grusbunker tilbage af de over 1.500 år gamle statuer. Da vi lagde an til landing på et plateau i udkanten af Bamiyan, fik vi straks øje på det: en stor klippevæg, der var koparret af hundredvis af huler og to store, gabende åbninger. Da vi steg ind i Taleban-militsens terrængående Toyotaer og fræsede hen over den støvede steppe, blev ødelæggelsernes fulde omfang tydeligt for os. Der var intet tilbage af Afghanistans kolossale Buddha-skulpturer. De ellers så ophøjede og uforstyrrelige skikkelser var skåret bort, som med en kæmpe skalpel. Nedenfor lå der to store grusbunker, og svalerne svirrede ud og ind ad de mange sprækker og revner. Taleban-folkene havde haft fire travle dage i marts. Bevæbnet med dynamit, kampvogne og raketter havde de rettet et storstilet angreb mod de to gamle statuer. Den mindste af buddhaerne, 38 meter i højden, var forholdsvis nem at få has på. To voldsomme eksplosioner ødelagde det meste af kroppen, og et par granater klarede resten. Den største af figurerne, den var 55 meter høj, viste sig derimod at være »meget besværlig«, som en Taleban-kommandant udtrykte det. De begyndte med at sprænge benene bort og hagen, som i forvejen var beskadiget. Men torsoen var mere genstridig. Den trappe, der var hugget ud i klippen ved siden af buddhaen, var for langt væk til, at soldaterne kunne komme til at placere flere sprængladninger. De måtte derfor lade sig sænke ned i reb og svinge frem og tilbage mellem de vældige folder i buddhaens robe. Der skulle 25 eksplosioner til at gøre det af med ham, men så var militsfolkene også løbet tør for dynamit. Vi gik og rodede lidt i ruinhoben under nøje tilsyn af omkring 100 Taleban-soldater i sorte turbaner, der var bevæbnet med Kalasjnikov-geværer og gamle sovjetiske maskinpistoler. Der lå enkelte store stenblokke i bunkerne, men ellers var næsten 2.000 års historie pulveriseret. Vi kørte videre langs klippen, forbi en række hemmelige kamre og bederum, som engang blev benyttet af gulklædte munke, og kom frem til stedet, hvor den anden Buddha-figur havde stået. Noget af statuens højre arm havde overlevet, men resten var malet til pulver. Jorden nedenfor var oversået med mortérhylstre og granatsplinter. Jeg begav mig op ad den gamle trappe, der tidligere førte til buddhaens hoved. Over et kammer et stykke oppe var der stadig spor af den oprindelige fresko, som tidligere kastede glans over hele komplekset. Der var glimt af lapis lazuli og mørk sienna. Taleban-militsen havde netop gennemført den værste og mest omfattende vandalisme, siden Tibets klostre blev hærget i Kulturrevolutionens navn«Men indenfor gentog den samme nedslående historie sig: endnu en billedstormende hånd havde hugget ansigterne af en række prægtige Buddha-relieffer. Hærværket kunne været begået nu eller for flere hundrede år siden. Men én ting stod fuldstændig klart: Taleban-militsen havde netop gennemført den værste og mest omfattende vandalisme, siden Tibets klostre blev hærget i Kulturrevolutionens navn. Men Afghanistan står jo også midt i en revolution. I den islamiske stat må kvinder ikke arbejde; mænd bliver straffet, hvis de ikke lader skægget stå; og afbildning af den menneskelige skikkelse er forbudt ligesom en række tilsyneladende harmløse sysler, drageflyvning for eksempel. Siden Taleban indtog hovedstaden Kabul for fire år siden, har her raset en ophedet intern debat om, hvad man skulle stille op med landets buddhistiske kulturskatte, der blev efterladt af de forlystelsessyge dynastier, som blomstrede på disse kanter, før islam for omkring 1.100 år siden for alvor gjorde sin indflydelse gældende. Taleban-lederen mullah Mohammed Omar indtog en pragmatisk holdning i striden - lige indtil FN indførte nye sanktioner mod regimet i januar. Taleban havde snarere forventet beskedne lempelser end nye sanktioner, for Afghanistan var ramt af den værste tørke i 30 år, og styret havde stort set udryddet den lukrative dyrkning af opium. Så blev Taleban-lederen ond i sulet. Han lod meddele, at alle buddhistiske statuer var symboler på afgudsdyrkelse, og at de store Buddha-statuers dage var talte. Efter hærværket har det sneet og regnet kraftigt i Afghanistan, hvilket mullah Omar tilsyneladende tolker som en belønning fra Gud. »Det internationale samfund har vendt blikket bort fra den almindelige afghaners trængsler og har derfor ingen ret til at gøre ophævelser over statuerne«, sagde Faiz Ahmed Faiz, talsmand for Taleban-bevægelsen. Da vores korte inspektionstur var forbi, blev vi igen beordret ind i Toyaterne. En gruppe unge taleban-soldater vinkede farvel til os. »Gå ad Helvede til«, sagde en af dem med et smil.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























