Putin: Nej til revolutioner, ja til reformer

Politiken onsdag: »Perioden med opløsning af den russiske stat er bag os«, sagde den russiske præsident i går i sin årlige tale til parlamentets to kamre. Hovedlinjen var, at Rusland har behov for nye reformer og et effektivt og humant statsapparat, hvis landet skal komme over sin kommunistiske fortid. Talen, som varede over en time, og som blev transmitteret på tv over hele landet, var en meget nøgtern gennemgang af alle de problemer, som Rusland står midt i. Efter ti år, som Putin kaldte »stormende, ja revolutionerende« under Jeltsin med konstante politiske kriser, er Rusland nu inde i »en relativt stabil periode«. Og selvom præsidenten talte om foruroligende tegn for økonomien, så lovede han befolkningen, at »der kommer hverken flere revolutioner eller kontrarevolutioner, der forestår en lang periode med stabilitet og hårdt arbejde«. Det gik som en rød tråd gennem talen, at Rusland er inde i en dyb krise, hvor korruption og slendrian florerer i retsvæsenet, statsapparatet, sygehusvæsenet, uddannelsesvæsenet, i parlamentet og selv i regeringen. Putin understregede gang på gang nødvendigheden af, at det offentlige skal fungere efter loven og til fordel for borgeren. Økonomisk vækst »Vi har set en økonomisk vækst, som vi ikke har oplevet i 30 år. For første gang i mange år er folk begyndt at få deres løn til tiden«, sagde Putin. »Men disse forbedringer kan ikke stille os tilfreds. Befolkningens levestandard er ekstremt lav. Bureaukrater fortsætter med at kvæle erhvervslivet«. Talen var på forhånd imødeset med spænding, fordi den ville afsløre i hvilken retning, Putin ønsker at trække Rusland. Og præsidenten skuffede ikke. Tendensen i de foreslåede reformer var af klar liberal, markedsøkonomisk observans, hvilket kommunistpartiets leder Gennadij Sjuganov da også skuffet bemærkede efter talen. Der kommer hverken flere revolutioner eller kontrarevolutioner, der forestår en lang periode med stabilitet og hårdt arbejde«»Talen var en liberal variant, som ikke er brugbar i Rusland«, sagde Sjuganov. Ligner en gentagelse »Alt det præsidenten, foreslår ligner en gentagelse af Gajdars revolution«, sagde han, idet han hentydede til daværende ministerpræsident Jegor Gajdar, som i begyndelsen af 1990erne gennemførte Ruslands første markedsøkonomiske chokkur. Hovedlinjen i Putins reformprogram for 2001 er, at det for at sikre økonomisk vækst er nødvendigt at effektivisere statsapparatet, forbedre investeringsklimaet, reducere statens regulering, mindske afgifts- og skattebyrden og liberalisere økonomien. På sin karakteristiske tørre og kontante måde gik Putin ind i detaljer vedrørende det juridiske system, skattesystemet, valutaregler og investeringsklimaet. Han forsvarede russernes borgerlige rettigheder og privat ejendomsret og langede ud efter bureaukraternes korruption, som efter hans mening var en alvorlig hindring for landets udvikling. Mindedes de faldne I et afsnit om Tjetjenien advarede Putin om, at konflikten ikke var forbi endnu, hvorefter han bad forsamlingen rejse sig i et minuts stilhed til minde om de omkomne soldater. »Hæren har gennemført sin vigtigste opgave og forlader Tjetjenien. Det er et vigtigt resultat, men vi har ikke ret til at være euforiske (...) Risikoen for nye forbrydelser er meget høj«, sagde han. Ifølge præsidenten vil regeringen i løbet af få uger sende de første forslag i den nye reformbølge til parlamentet. Bortset fra kommunisterne var de første kommentatorer i går gennemgående tilfredse med Putins tale. Flere kommentatorer bed med tilfredshed mærke i, at der var lagt vægt på en styrkelse af borgernes og virksomhedernes retssikkerhed, ligesom det blev hilst velkommen, at Putin på det nærmeste har erklæret bureaukratiet og korruptionen krig. Sagde alt det rigtige Det var den almindelige opfattelse, at Putin havde sagt alt det rigtige, selvom nogle godt kunne ønske sig mere handling bag de pæne ord. Flere dumamedlemmer mente, at det vigtigste i talen havde været en sætning om, at »borgerne i Rusland skal have samme rettigheder som borgere i andre lande«. Grigorij Javlinskij fra reformpartiet Jabloko efterlyste mere vægt på menneskerettigheder og ytringsfrihed. Det samme gjorde Boris Nemtsov fra Unionen af Højrekræfter, der også gerne havde set en klar plan for afslutningen på krigen i Tjetjenien.