Spionernes duel i luften

Politiken onsdag: I Det Sydkinesiske Hav gentages et spil fra den kolde krigs tid, blot på en ny skueplads. En global magt med stor erfaring i at indsamle efterretningsmateriale og skygge en militær rival duellerer med en ny regional magt, der ikke overholder de gamle spionetiketter. Sammenstødet mellem et kinesisk kampfly og et amerikansk spionfly afspejler en voksende og stadig farligere rivalisering mellem Kinas og USAs militær. Efter at kinesernes luftvåben i årtier har nøjedes med at holde øje med eget luftrum, har Kina i de senere år også vendt blikket mod havet og ud over egne farvandsgrænser. Samtidig har USA efter afslutningen på den kolde krig og opløsningen af Sovjetunionen vendt blikket mod øst. Resultatet er, at kinesiske kampfly kommer i faretruende nærkontakt med USAs spionfly, der overvåger radarsignaler, elektronisk kommunikation og kinesiske aktiviteter på kysten og i skibe. Russerne og amerikanerne perfektionerede spillet i luften. Amerikansk militær, der ikke tolererer en lige så tæt overvågning af amerikansk territorium, betragter operationerne som ren rutine. Det gør den nye modspiller Kina ikke. Kineserne er ømfindtlige, når det gælder deres grænser og luftrum, og er derfor tøvende modspillere i kattens leg med musen. For at deltage i spillet kræves, at man accepterer dets uskrevne regler, og at piloterne har den fornødne rutine. Der er flere årsager til, at kineserne er blevet mere nærtagende med deres territorium, siger amerikanerne. Kina har udskiftet sit gamle andenklasses luftvåben med fly, som kan operere langt fra fastlandet. Kinas blomstrende industri er ikke længere isoleret i hjertet af Kina, men langs kysterne. Det har forstærket ønsket om øget patruljering. Og endelig spiller kineserne også med musklerne over for Taiwan, som man ønsker genindlemmet i Kina. Aggressive kinesere Beijings mere aggressive holdning skyldes også amerikanerne selv, fordi de har vendt blikket mod Asien. Amerikansk militær betragter Kina som en rival, hvis ikke en potentiel fjende. USA har optrappet patruljeringerne, og kineserne svarer igen. Nærkontakten kræver veluddannede piloter. De kinesiske piloter har ikke nær så mange flyvetimer som amerikanerne. Kinesernes piloter styres af radiokontrollører på jorden i modsætning til de amerikanske, der har langt større selvstændighed. Den kinesiske pilot, som styrtede ned, kan derfor være kommet alt for tæt på og forårsaget sammenstødet, siger amerikanerne, som også påstår, at de befandt sig i internationalt luftrum. Efter at det beskadigede amerikanske spionfly var nødlandet på den kinesiske ø Hainan, hævdede USA, at international lov forbød kineserne at inspicere flyet. Men Kina følger sine egne regler og har sandsynligvis studeret flyet nøje. Det amerikanske efterretningsvæsen CIAs direktør, George Tenet, indrømmer imidlertid, at USA i en tilsvarende situation nok ville gøre det samme.