Konflikten om jorden

Politiken lørdag: Det er en broget flok, der udstyret med megafoner og faner vandrer som en lang menneskeslange gennem en lund af århundredgamle oliventræer til den lokale gymnasieskolegård. De fleste unge har en rød eller hvid kefiyeh (palæstinatørklæde, red.) om halsen, men ikke så få af de unge piger har på grund af den kvælende varme spændt tørklædet stramt om hoften i stedet. På plakaterne er alle fra Egyptens tidligere præsident Gamal Abdel Nasser til Che Guevara, fanerne er holdt i rødt og sort eller som henholdsvis palæstinensiske og irakiske flag. Symbolet på konflikten Omkring 20.000 israelske palæstinensere markerer Landdagen, en dag, der i årenes løb er blevet symbolet på Israels indre konflikt om ejendomsretten til landet. I princippet markerer Landdagen mindet om 6 israelske palæstinensere, der blev dræbt 30. marts 1976, da Israels arabiske indbyggere for første gang demonstrerede imod ekspropriering af store jordområder i Galilæa til fordel for udvikling af jødiske byer, landsbyer og kibbutzer. Landdagen har i årenes løb udviklet sig til en slags israelsk-palæstinensisk nationaldag, den eneste dag i årets kalender, der er helt deres egen. Men den har også ofte - ud over den officielle strejkedag og de obligatoriske massemøder med krav om at få tildelt jord til udvikling af de arabiske byer og ligeværdig behandling - været markeret af voldelige sammenstød med politiet. Spændinger i luften Derfor var der alvorlige spændinger i luften i går. Oven på de israelske palæstinenseres voldelige demonstrationer i oktober i solidaritet med Al Aqsa-intifadaen i de besatte områder (Gaza og Vestbredden), hvor politiet skød og dræbte 13 unge israelske palæstinensere, var både politiet og de arabiske lokale og nationale ledere klar over, at dette var en prøvelsens dag. Blandt de palæstinensiske deltagere i massemødet er omkring 1.000 jødiske israelere fra forskellige fredsorganisationer, der er kommet for at markere deres solidaritet i kampen for et mere retfærdigt samfund. »Jeg er her på grund af smerten fra for 25 år siden, som jeg stadig kan huske, og på grund af smerten fra de 13 unge mennesker, der blev skudt i oktober«, forklarer Orit Lavnin-Degany, fra den israelske kvindebevægelse Ny Profil, der bærer en plakat med teksten 'Et land dræber ikke sine egen borgere'. Ved massemødets afslutning stråler formanden for Den Islamiske Bevægelse i Israel, Knessetmedlem Abdel Malik Dahamshe, som en sol. Kærlighed og respekt »Jeg er meget glad over at se, at enheden og fællesskabet blandt de frihedselskende iblandt begge folk har sejret. Et helt år var her som en ørken, især efter alt hvad der skete ved udbruddet af Al Aqsa-intifadaen, der medførte adskillelse og frygt. Dagen i dag markerer gensidig kærlighed og respekt og viser, at når politiet efterkommer vores ønske om at holde sig væk, så kan vi komme igennem denne dag uden blodsudgydelser«. Bag udtalelserne ligger ugevis af forberedende møder mellem de arabiske Knessetmedlemmer, lokale ledere og det israelske politi, og dagens rolige forløb er en klar politisk sejr for de til daglig politisk splittede arabiske ledere. På Vestbredden forløb dagen mindre fredeligt. Fire palæstinensere blev dræbt i Nablus, da israelske styrker skød mod stenkastende demonstranter, og i Ramallah blev en palæstinenser dræbt af et skud i hovedet. Der er også skyderi i Hebron og uro i Østjerusalem. Ikke alle deler Abdel Maliks begejstring. Lina, en 22- årig student, født og opvokset i Sahnin her midt i Galilæas olivenklædte bjerge bærer en sort fane. »Fanen er symbolet på min sorg over alt, hvad her foregår. I går var jeg i Ramallah og så den destruktion, de israelske raketter forvoldte onsdag. Fanen symboliserer min sorg over, at al tale om fred er død og over, at det nu er bevist, at der ikke kan være sameksistens mellem den besatte og besætteren. Al snak om sameksistens, så længe besættelsen (af Vestbredden og Gaza, red.) fortsætter, er løgn. Det er selvfølgelig godt, at der kommer jødiske aktivister her, men deres vigtigste job er at påvirke deres egne, de jødiske israelere«, siger Lina.