Øget pres på USA efter klimamelding

Politiken lørdag: Presset på den amerikanske præsident George W. Bush blev i går forstærket fra alle verdenshjørner, og navnlig fra EU, efter meldingen forleden om, at USA ikke vil indrette sig efter Kyoto-aftalen. Aftalen sigter på at mindske udslippet af drivhusgasser og dermed mindske risikoen for voldsomme klimaændringer. Bush' begrundelse er, at aftalen kan skade amerikansk økonomi. EU reagerede med en diplomatisk offensiv, der skal isolere USA, og miljøkommissær Margot Wallström truer ligefrem med sanktioner. I første omgang forsøger en delegation med formanden for miljøministrene, Sveriges Kjell Larsson, og miljøkommissær Margot Wallström i spidsen at tale amerikanerne til fornuft på en række møder Washington. Umiddelbart derefter går turen til Rusland, Kina, Japan og Iran for at sikre fortsat opbakning til den internationale aftale. »Dette er ikke længere bare et miljøproblem. Det er vanskeligt at forstå, hvordan det er muligt (for USA, red.) ganske enkelt at forlade det internationale samfunds forsøg på at håndtere en af de største udfordringer for Jordens bæredygtighed«, sagde EU-kommissionens formand, Romano Prodi, i aftes. Vigtig sag for EU Miljøkommissær Margot Wallström fastslår, at det vil få vidtrækkende konsekvenser for forholdet mellem USA og Europa, hvis amerikanerne ikke skifter kurs. »Amerikanerne må forstå, at det ikke blot er et marginalt spørgsmål for EU. Det har konsekvenser for de udenrigspolitiske relationer, herunder handel og økonomisk samarbejde. Og det er ikke et spørgsmål, der kan nedtones«, siger Margot Wallström. Den hollandske miljøminister, Jan Pronk, der leder forhandlingerne om gennemførelse af Kyoto-aftalen, hæfter sig ved, at amerikanerne står ret alene i verden. »Jeg finder det betryggende, at alle andre lande har sagt, at processen fortsætter«, sagde Jan Pronk i et tv-interview. »Et enkelt land kan ikke fastlægge dagsordenen for internationale forhandlinger. Det er noget, der skal besluttes i fællesskab af alle lande, siger den hollandske miljøminister. Den belgiske energiminister Oliver Deleuze fra De Grønne er ifølge nyhedsbureauet Reuters en anelse optimistisk. »Meldingen om, at USA ikke vil have Kyoto-protokollen, kan tolkes på mange forskellige måder. Lige fra den minimalistiske, at aftalen skal have et andet navn, til den maksimalistiske, at USA fuldstændig afviser tanken om at reducere udledningerne gennem en bindende international aftale. Hvor de står mellem disse to yderpunkter, er, hvad vi skal prøve at finde ud af«, siger Oliver Deleuze. Fra Japan, hvor Kyoto-aftalen blev indgået i 1997, skrev regeringslederen, Yoshiro Mori et brev til Bush, hvori han opfordrer til at skifte kurs. »Vi er stærkt bekymrede over konsekvenserne af sådanne træk. Vi håber, at USA vil deltage i den næste forhandlingsrunde (.) og ratificere aftalen«, skriver Yoshiro Mori til Bush. Kina: Uansvarlig I Kina fastslår udenrigsministeriet, at Bush handler uansvarligt. »Den amerikanske meddelelse om, at man ikke vil respektere forpligtelserne til at nedbringe udledningerne med henvisning til manglende forpligtelser for u-landene, er en krænkelse af Kyoto-aftalens principper og er uansvarlig«, hedder det i en erklæring fra det kinesiske udenrigsministerium. Ifølge aftalen skal Kina og andre udviklingslande, der ikke har bidraget til den globale opvarmning, have lov at forøge deres udslip af drivhusgasser. Den del af aftalen fik det amerikanske senat til enstemmigt at afvise den. Bush mødte dog forståelse fra Australien, hvor regeringschef John Howard sagde: »Det, som præsident Bush er bekymret for, og det er en forståelig bekymring, er, at man ikke kan have en udtømmende aftale, medmindre udviklingslandene er med«.