Klimaaftalen fra Kyoto eksisterer stadig, selv om USA har besluttet at løbe fra sine forpligtelser til at begrænse udslippet af drivhusgasser. Det fastslog den svenske miljøminister, Kjell Larsson, da EU's miljøministre lørdag var samlet til møde i Kiruna i Nordsverige. Det har vakt stor vrede i Europa og resten af verden, at præsident George W. Bush har undsagt Kyoto-aftalen. Men EU vil ikke skride til gengældelse i form af handelssanktioner mod USA, sagde ministrene. »Intet land har ret til at erklære en multilateral aftale for død. Alle regeringer har et særligt ansvar for at søge at nå til enighed på basis af Kyoto-protokollen, ikke mindst de lande, der har et højt CO2-udslip pr. indbygger, så som USA«, sagde Kjell Larsson i en erklæring. Det har vakt stor vrede i Europa og resten af verden, at præsident George W. Bush har undsagt Kyoto-aftalen. Men EU vil ikke skride til gengældelse i form af handelssanktioner mod USA«, sagde ministrene. EU forsøger nu aktivt at få gang i forhandlingerne, så den mislykkede klimakonference i Haag i november 2000 kan genoptages i Bonn til juli. EU-trojkaen - det svenske formandskab, miljøkommissær Margot Wallström og det kommende belgiske formandskab - rejser i den kommende uge til USA, Rusland, Iran (der leder de 130 ulande i G77) samt Japan og Kina. Rejsens formål er at redde Kyoto-aftalen, der forpligter de rige lande til at begrænse deres udslip af kultveilte med fem procent omkring år 2010. EU vil ratificere aftalen næste år på FN-miljøtopmødet "Rio plus 10" i Sydafrika, mens USA nu kategorisk afviser at tiltræde Kyoto-protokollen. USA's holdning gør det meget vanskeligt at få aftalen i kraft, da det kan blive svært at samle det tilstrækkelige antal lande for at gøre den juridisk bindende. Hollands miljøminister, Jan Pronk, som var formand for det forliste klimamøde i Haag, var ifølge nyhedsbureauet AFP forsigtigt optimistisk. »Det sidste ord er ikke sagt endnu. Vi har fået forskellige signaler, men ikke nogen endelig erklæring om, at USA forlader processen«, sagde han. Kyoto-aftalen skal begrænse udslippet af de drivhusgasser, bl.a. CO2, som ifølge forskerne varmer kloden op. Clinton-regeringen var med til at indgå rammeaftalen i 1997, men præsident Bush siger nu nej, fordi han mener, at tiltagene vil skade USA's økonomi. USA står for mere end en fjerdedel af den globale CO2-udledning.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























