Affald er atomindustriens største problem

Politiken tirsdag: Det radioaktive affald har i mange år været atomindustriens største uløste problem, og nu er det pludselig blevet den grønne tyske miljøministers. »Vi har ikke noget valg. Tyskland må tage sit atomaffald tilbage«, siger Jürgen Trittin. Da Trittin og den rød-grønne regering i Berlin sommeren 1999 indgik en aftale med tysk atomindustri om at afvikle atomkraften, fik han opfyldt mange miljøaktivisters drømme. Desværre fulgte et mareridt med i pakken: Nu er det Jürgen Trittin, der giver tilladelse til at fragte beholdere med radioaktivt affald rundt på tyske veje og skinner. Så sent som for fire år siden var Trittin selv med til at demonstrere mod transporten af de såkaldte castorbeholdere til mellemlageret i Gorleben ved Elben. Oparbejdning Tyske atomkraftværker har i årenes løb sendt de udtjente brændselsstave til oparbejdning i Sellafield i Storbritannien og La Hague i Frankrig. Tyskerne lovede fra starten at tage affaldet tilbage igen. I de to anlæg ligger der affald nok til mindst 141 castorer, der hver kan rumme 12 ton. Foreløbig er der planlagt transporter til Gorleben indtil 2010. Jürgen Trittin var opmærksom på problemet, da han forhandlede den såkaldte 'atomkonsensus'. I fremtiden skal de 19 tyske atomkraftværker ikke sende deres udtjente brændselsstave til oparbejdning i udlandet, men selv oplagre dem. Det vil begrænse »atomturismen«. Udset til slutlager Gorleben, der indtil genforeningen lå i Vesttysklands fjerneste hjørne med udsigt til de østtyske vagttårne, var egentlig udset til slutlager. I 1970erne anså man en gammel saltmine ved landsbyen for så geologisk sikker, at den kunne holde på de strålende beholdere i tusinder af år. Men i Lüchow-Dannenberg Amt, hvor turismen er en vigtig indtægtskilde, syntes beboerne ikke om ideen. Siden har Gorleben været synonym for tysk atommodstand. Som led i udfasningen af a-kraft fik Jürgen Trittin også stoppet udbygningen til slutlager. Gorleben er mellemlager, ikke mere. Problemet er, at ingen aner hvor længe. Der er stadig ikke fundet et tysk slutlager. Aftalen om afvikling af tysk a-kraft er stadig ikke omsat til lov, og atomindustrien har heller ikke skrevet den under. Hovedprincippet er, at atomkraftværker får en driftsperiode på 32 år. Rent principielt. De fleste atomeksperter regner med, at værkerne i gennemsnit vil nå op på 35 år. Suspenderet Selv om Tyskland har forpligtet sig til at tage affaldet tilbage fra La Hague og Sellafield, har transporterne været suspenderet i godt tre år. Nogle beholdere til Tysklands andet mellemlager i Ahaus var mere radioaktive end tilladt, og den daværende borgerlige miljøminister, Angela Merkel, greb ind. Det er kommet bag på både Jürgen Trittin og De Grønne, der på en partikongres har godkendt aftalen med atomindustrien, at atomkraftmodstanden stadig er så stor. Da regeringen bekendtgjorde planen om transporten af seks castorbeholdere til Gorleben, regnede Trittin endda med, at det kunne ske uden demonstrationer. Men i Gorleben-området er der stillet et gult kryds, som er modstandens vartegn, op ved næsten enhver gård og hus. Grønt svigt Tidligere var Lüchow-Dannenberg Amt De Grønnes højborg, men nu er der kun godt en snes medlemmer tilbage. Man føler sig svigtet af det parti, der voksede op af atommodstanden. Kritikken går på, at atomkraften afvikles for langsomt, og at transporterne først bør genoptages, når der er fundet et slutlager. Som det er nu, skal castorerne ikke bare til Gorleben. De skal også derfra igen.