Kirke og stat skal ikke skilles

Regeringen vil ikke skille folkekirken fra staten som i Sverige. Desuden er det ikke på tide at ændre finansieringen, hvor alle skatteydere betaler 40 pct. af præsters løn, mens folkekirkens medlemmer vedligeholder kirkerne over kirkeskatten. Det er også for tidligt at fjerne fødselsregistreringen fra kirkekontorerne, som er i færd med at indføre den elektroniske kirkebog. Endelig er det for tidligt at betale direkte statstilskud til andre trossamfund, som i dag får skattefradrag af bidrag og slipper for at betale ejendomsskat for deres kirker. Det forsikrede kirkeminister Johannes Lebech (R) ved onsdagens åbne samråd i Folketingets kirkeudvalg. Han erkendte, at et bredt politisk flertal vil bevare ordningen. Desuden skal politikere gå varsomt frem med at forandre folkekirken, som er svær at bevæge med sin decentrale struktur, påpegede han. Til gengæld lovede kirkeministeren at lave en analyse til kirkeudvalget af pengestrømmene til og fra folkekirken og andre trossamfund samt se på, hvordan Sverige og Norge støtter trossamfund. Andre danske trossamfund nærer ikke et udbredt ønske om at få direkte statstilskud, hvis de skal opgive deres skattefradrag, forklarede Johannes Lebech. Flere partier tvivlede på, at folkekirken forfordeles. Tværtimod viste Finansministeriets undersøgelse fra 1995, at folkekirken støtter staten med en halv til en mia. kr. årligt ved at drive begravelsesvæsenet. Folkekirken kunne også tjene halvanden mia. kr. årligt, hvis kirkeskatten kunne trækkes fra på selvangivelsen ligesom bidrag til andre trossamfund. Endelig snød staten ved husmandsreformen i 1919 kirken for en stor formue i kirkegods. Folkekirken finansierede sin egen drift fra junigrundloven i 1849 indtil 1919, forklarede Flemming Kofod-Svendsen (KRF). Kirkeministeren dræbte den debat, han indledte for nylig i Berlingske Tidende, ved at henvise til det brede politiske flertal, som støtter folkekirkens ordning, mente Margrete Auken (SF). »Statsminister Thorvald Stauning stoppede alle kirkedebatter med ordene: "Når de hellige slås, så er Fanden løs", mente hun. Hun længtes tilbage til fhv. kirkeminister Torben Rechendorff (K), som indførte Mellemkirkeligt Råd trods stor protest fra grundtvigsk-Tidehvervske kirkekredse. Johannes Lebech afviste, at andre trossamfund diskrimineres, fordi folkekirken får statstilskud, skønt ingen ifølge grundlovens paragraf 68 har pligt til at "yde personlige bidrag til nogen anden gudsdyrkelse end den, som er hans egen". Bestemmelsen gælder ifølge den juridiske litteratur kun personlige bidrag, men ikke statstilskud, forklarede kirkeministeren.