Putin lod sig ikke presse

Politiken lørdag: EUs forargelse over krigen i Tjetjenien er misforstået. Faktisk burde Vesten tage ved lære af de russiske metoder og benytte dem i det tidligere Jugoslavien. Det var budskabet fra den russiske præsident Vladimir Putin, efter at han i går havde mødtes med de 15 EU-landes stats- og regeringschefer, der er samlet til EU-topmøde i Stockholm. Flere EU-ledere, heriblandt statsminister Poul Nyrup Rasmussen (S), benyttede mødet med Putin til at opfordre til politiske frem for militære løsninger i Tjetjenien. Men Putin fastholdt, at den brutale krig havde været nødvendig, og han mente, at de aktuelle problemer i Makedonien understreger behovet for »at udslette terrorister«. »Situationen i Makedonien kan sammenlignes med Tjetjenien. I 1996 trak Rusland sig fuldstændigt ud af Tjetjenien. Tomrummet blev udnyttet af terrorister, nationalister og religiøse ekstremister, og uden robust handling ville vi i dag have stået med meget alvorlige konsekvenser. I Makedonien er problemet, at ingen har afvæbnet de albanske terrorister. Derfor må man spørge sig selv, om det alligevel var forkert at handle, som vi har gjort i Tjetjenien«, sagde Vladimir Putin. Sammenligningen mellem de to konflikter fik en spids kommentar med på vejen af udenrigsminister Mogens Lykketoft. »Det er ikke en betragtning, jeg uden videre kan tilslutte mig«, sagde han. Præsident Putin erkendte dog, at der er »alvorlige humanitære problemer« i Tjetjenien, og han lovede at lade internationale hjælpeorganisationer arbejde på at hjælpe den krigshærgede republik på benene igen. Reformer nødvendige Topmødets drøftelser med Putin handlede først og fremmest om økonomi. Det klare budskab fra unionen var, at Rusland er nødt til at gennemføre alvorlige, økonomiske reformer for at udvikle sig til en stabil markedsøkonomi. »Inden man begynder at tale om russisk medlemskab af Verdenshandelsorganisationen (WTO), er der ekstremt vigtige strukturreformer, der skal gennemføres. I EU ved vi én ting, nemlig at man handler med sine naboer. Men der er alt for lidt handel mellem EU og et så stort land som Rusland. Hvis det skal ændres, må Rusland gennemføre de nødvendige reformer«, sagde Sveriges statsminister Göran Persson. Mange vestlige firmaer viger tilbage fra at investere i Rusland, fordi landet betragtes som alt for usikkert. I første omgang bevilgede topmødet ca. 100 mio. euro (ca. 750 mio. kroner) i miljølån, som skal bruges til at rense spildevandet, der bliver ledt ud i Østersøen, særligt fra storbyen Skt. Petersborg. »Signalet med at bevilge miljøpengene til russerne er klart: Hvis I gør reelle fremskridt, så kan vi lave forretninger sammen«, som en finsk diplomat udtrykker det. Vladimir Putin havde yderligere et tilbud med sig til Stockholm. Tilbuddet gik på at dække en større del af det europæiske energiforbrug med gas fra Rusland, hvilket samtidig kan tiltrække nødvendig kapital til at modernisere den russiske energisektor.