Både charme og magtinstinkt

Politiken søndag: »Næh, er hun ikke større?«. To ældre damer styrer direkte hen mod en kvinde med stort kastanjebrunt hår og masser af røde roser på venstre arm. »Er der noget, I vil spørge om?«. Nej, det er der ikke. De to får hver en rose og går ivrigt hviskende væk fra skaren omkring Ute Vogt. »Hvor er hun dog nydelig«. »Er hun virkelig kun 36?«. Der er valgkamp i den sydtyske delstat Baden-Württemberg og trængsel på den gamle markedsplads i byen Aalen. Alle vil se og helst også røre ved den unge kvinde i rulamspelsen. Læg mærke til navnet: Ute Vogt. Hun er det tyske socialdemokratis opstigende stjerne. I øjeblikket er hun ved at bringe sig i spidsen for den generation, der til sin tid skal overtage ledelsen efter forbundskansler Gerhard Schröder. Indtil nu er karrieren gået stærkt og lige opad. »I begyndelsen prøvede mændene ikke at spænde ben. Tværtimod fik jeg masser af plads«, siger hun »Der er altid brug for en sekretær i partiforeningsbestyrelsen. De begyndte først at tale om, at nu skulle jeg passe på ikke at skade mig selv, da jeg stillede op til poster med indflydelse«. Undertippet vandt Ute Vogt først et kampvalg om formandsposten i SPD i Baden-Württemberg og så om førstepladsen på valglisten. I begyndelsen prøvede mændene ikke at spænde ben. Tværtimod fik jeg masser af plads . der er altid brug for en sekretær i partiforeningsbestyrelsen« Måske holdt den lokale partisekretær Wolfgang Drexler i sommeren 1999 den bedste tale inden formandsvalget, måske havde viceøkonomiminister Sigmar Mosdorf større politisk erfaring til at være spidskandidat. Men Ute Vogt vandt begge gange klart, og erobrede også i sin hjemby i 1998 for første gang et kredsmandat for SPD. I Forbundsdagen er hun formand for indenrigsudvalget - første kvinde på posten. Mandlige socialdemokratiske partitaktikere skal ikke være længe sammen for surmulende at gøre det til et spørgsmål om at være ung og smuk. Man behøver kun se på valgplakaterne og være på markedet i Aalen for at forstå dem et stykke ad vejen: Ute Vogt har charme. Hun er umiddelbar og har nemt ved at tale med ung og gammel, høj og lav. Sympatisk og flot. Men hun har også magtinstinkt. Tør gå i politisk infight for at komme videre. Og i løbet af valgkampen har hun udviklet en utrolig alsidighed og specialviden. Kun sjældent griber hun til: »Må jeg få Deres navn. Vi ringer, når jeg har fundet ud af det«. Fra en næsten umulig startposition truer hun nu den borgerlige ministerpræsident Erwin Teufel. Hendes forgænger, Dieter Spöri, led 1996 et ydmygende valgnederlag. Da det på alle måder går godt for delstaten, regnede Teufels rådgivere med, at valget nærmest var en formssag. Selv om CDU-ledere de senere måneder offentligt har advaret hinanden mod at undervurdere Ute Vogt, er det umulige alligevel ved at ske. Med lidt yderligere medvind på valgdagen og dygtig forhandlingstaktik i dagene efter kan hun måske vælte CDU, der har regeret i Stuttgart i en menneskealder, af pinden. En koalitionsregering af SPD, De Grønne og FDP er pludselig en mulighed, hvis de to nuværende partnere ikke får stemmer nok. Der er tre forklaringer på det politiske opbrud i det traditionelt borgerlige Sydtyskland. For det første ser Erwin Teufel, der er 62, ud som en bedstefar i forhold til Ute Vogt, der endda virker yngre end sine 36 år. Hun står for noget ungt, kreativt og energisk. Rigdom en selvfølge For det andet er de fine økonomiske tal blevet en selvfølge i en delstat, hvor både Mercedes og Porsche holder til. Teufel er ved at lære samme lektie som Poul Nyrup Rasmussen. Når det går godt, tæller andre værdier, og Ute Vogt er som skræddersyet til det moderne mediesamfund. Slagfærdig, smilende og utilbøjelig til at belære sine tilhørere eller skjule sig bag politikerfloskler. Hun holder ikke valgtaler. Hendes vælgermøder, hvor folk må stå op langs væggene, er altid en dialog med spørgsmål og svar. For det tredje har SPD politisk medvind fra Berlin. Det går i øjeblikket godt for Gerhard Schröders rød-grønne regering og skidt for CDU-ledelsen omkring Angela Merkel og Friedrich Merz. Politisk ligger Ute Vogt, der kom ind i SPD via fredsbevægelsen, i midten sammen med Schröder og de andre talenter i sin egen generation. Hun havde gerne set atomkraften afviklet lidt hurtigere end aftalt, men forsvarer til gengæld regeringens indsats for at rette op på Kohl-årenes sociale skævheder med hud og hår. Man skal ikke tage fejl: Hun kan også bide. Hun kommer fra et borgerligt hjem, der tog det roligt, at hun måtte sidde en klasse over i gymnasiet. Efter et papirløst forhold er der ikke nogen mand i hendes liv, og hun ser sig i disse uger heller ikke om efter en, der har lyst til at dele tilværelse med et politisk energibundt. Til gengæld har hun bestilt en ny motorcykel, der leveres i ugen efter valget.