Ekspert: Albanerne skal stoppes

Professor i statskundskab med speciale i sikkerhedspolitik, Ole Wæver, mener, at den militære offensiv er fornuftig. Han opfordrer EU og NATO til at lægge pres på albanerne. Hvad sker der nu - vil konflikten i Makedonien blive optrappet, efter makedonerne er gået til angreb på albanerne? »Det er fornuftigt nok, at makedonerne militært forsøger at nedkæmpe den militære del af oprøret. Den militære del er berettiget, det problematiske er, hvis den får følge af anti-albansk politik på andre områder. Det vil fremprovokere det næste oprør, så at sige. Hvis omverdenen skal lægge pres på makedonerne er det ikke på den militære del, men ved at holde nøje øje med, hvordan den generelle kulturelle og politiske udvikling bliver«.

EU skal altså lade makedonerne nedkæmpe de albanske oprørere? »Der er tale om, at der er startet et væbnet oprør i en del af landet, og det vil de fleste lande da vælge at nedkæmpe. Det vigtige er nu, hvordan vi selv vælger at reagere. Det er altid svært at nedkæmpe guerillaer i bjerge, derfor er der ingen, som siger, at makedonerne bliver færdige lige med det samme. Men om det bliver en langvarig konflikt afhænger af, om omverdenen accepterer, at makedonerne nedkæmper det her oprør. Vi kan ikke lide at se billeder af en statsmagt, som håndfast nedkæmper en mere skrøbelig modstander - det kan skabe en modreaktion. Men hvis der kommer støtte til albanerne, så bliver det langstrakt«.

Hvad med de albanske oprørere - er der ingen grund til at føle sympati med deres sag? »En ting er, at albanerne gjorde oprør i Kosovo, hvor de havde været holdt i en apartheid-agtig situation i mange år. Makedonien er ikke noget multietnisk paradis, men har dog et politisk system, hvor albanerne deltager. Der er ikke nogen speciel grund til at have sympati med et oprør fra en befolkningsgruppe, som har haft almindelig demokratisk adgang. Der er også tale om en nationalistisk, storalbansk strømning, hvis tilhængere vil gøre oprør, uanset hvordan de bliver behandlet«.

EUs udenrigspolitiske frontfigur, Javier Solana, sagde i går, at EU vil overtage styringen på Balkan, og at EU »sagtens« kan løse et problem med 2-300 oprørere. Men har EU styr på makedonerne? »Både EU og NATO er kommet med nogle signaler i retning af, at vi ikke støtter de albanske oprørere, og at makedonerne godt må bringe orden i tingene. Makedonien lytter, ligesom de fleste andre lande på Balkan og i Østeuropa i øvrigt, meget kraftigt til hvad EU og NATO siger, fordi de gerne vil stå på god fod med Vesten - medlemskab af EU og så videre. Så alt andet lige har vi en meget stor indflydelse. Den gælder bare kun lige til konflikten bliver alt for alvorlig - det er klart, at hvis makedonerne føler, at deres nationale overlevelse står på spil og de står overfor en truende guerilla-bevægelse, så vil de ikke lytte overvældende meget, men gøre, hvad der er nødvendigt. Vi vil ikke kunne gå ind og forklare dem, at de ikke skal tage sig af problemet, eller at de skal give albanerne deres eget land, men indenfor det rimelige vil de være meget lydhøre.

Hvad bør EU- og NATO-landene gøre nu? »De skal lægge ganske meget pres på albanerne - også i Kosovo. Og stå fast på, at vi ikke har hjulpet deres sag over for serberne, for at de skal understøtte oprør i nabolandene. Det har man allerede gjort, og det har hjulpet i et vist omfang ved at kosovoalbanske ledere har undsagt oprørerne i Makedonien. Det er klart, at hvis makedonerne går over stregen og begynder at opføre sig helt uhyrligt mod albanerne, så skal der også lægges pres der, men i første omgang gælder det om at få stoppet de her albanske oprørere.