Efter to måneders tilløb ser det endelig ud til, at EU er klar til at sende patruljebåde og fly til De Kanariske Øer for at standse illegale afrikanske bådflygtninge. Direktøren for grænseagenturet Frontex, Ikka Laitinen, lovede i går EU's justitsministre på et møde i Bruxelles, at de første både vil være i vandet i løbet af få uger. Fordoblet antal flygtninge Afpatruljeringen, der er unionens første fælles grænseaktion, vil vare i alt syv uger og skal både foregå omkring øerne og ud for den afrikanske kyst ved Mauretanien og Senegal. De spanske myndigheder har indtil videre opgjort, at 11.000 flygtninge fra nogle af Afrikas fattigste lande har taget den farefulde sejltur til de kendte ferieøer i år. Det er mere end dobbelt så mange som sidste år, og den eksplosive udvikling fik Spanien til at sende kraftige nødråb til EU allerede for et par måneder siden. Nej tak til dansk tilbud Otte lande - Frankrig, Storbritannien, Portugal, Italien, Grækenland, Tyskland, Holland, Østrig og Finland - har givet tilsagn om sende både og fly. Mens Danmark har tilbudt at sende fire eksperter i bl.a. asylbehandling. Ifølge integrationsministeriet har de spanske myndigheder imidlertid afslået det danske tilbud. Politimand af sted Til gengæld er Danmark blevet bedt om at sende en politimand til en lignende fælles grænseaktion ved Malta, der også har store problemer med mange illegale flygtninge fra Afrika. Han skal bl.a. hjælpe med at kortlægge flygtningenes rejsemønstre. Den fælles aktion på Malta er kommet i stand, efter at malteserne har protesteret over, at denne del af Middelhavet er blevet underprioriteret i unionens kamp mod de illegale indvandrere. Blandt andet nægtede den lille østat i sidste uge at lade 51 flygtninge fra Eritrea gå i land i hovedstaden La Valetta. Kastebold Et spansk fiskefartøj havde reddet deres liv ved at samle dem op fra deres eget skrøbelige fartøj. Men først efter at have ageret kastebold mellem flere EU-lande i en uge fik skibet lov at gå i land på Malta. »For nogle af os er det her virkelig en krise. Det er vigtigt, at vi tager et kollektivt ansvar«, sagde den italienske indenrigsminister Giuliano Amato under mødet i Bruxelles i går. Også han kan melde om stigende flygtningestrømme. Den italienske ø Lampedusa har i år taget mod 9.500 illegale immigranter. Det er 2.000 mere end sidste år. EU's stats- og regeringsledere blev for godt en måned siden enige om at lægge op til et styrket, fast samarbejde om kystovervågning samt oprettelsen af permanente 'grænse-reaktionsstyrker'.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Omar Alkhatib
De samme ord, jeg lærte at forsvare som palæstinenser, bruger flere danskere nu om sig selv
Lyt til artiklenLæst op af Omar Alkhatib
00:00
ANALYSE
tema
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
1 DØGN
Debatindlæg af Gitte Edstoft Kristensen
Debatindlæg af Lauge Sigurdur Jensen
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.




























