USAs diskrete pres på Japan

Politiken tirsdag: En høflighedsvisit, »meningsløst« og en »fotomulighed« var et par af beskrivelserne for gårsdagens amerikansk-japanske topmøde i Washington mellem præsident George W. Bush og ministerpræsident Yoshiro Mori. Normalt følges møderne mellem verdens to økonomiske giganter med stor interesse, men den skandaleramte Mori ventes at træde tilbage inden for få uger, og japansk indenrigspolitik befinder sig midt i et vadested. Det fik den store japanske avis Asahi Shimbun til i en usædvanlig ligefrem leder at kalde topmødet for »absurd og meningsløst«. Mødet gav imidlertid en fotomulighed for Bush og den betrængte japanske ministerpræsident. Desuden er det vigtigt for japanerne, at deres leder bliver en af de første, som mødes med en ny beboer i Det Hvide Hus. Det kræver traditionen, og den vil amerikanerne ikke bryde, selv om Mori er en gårsdagens mand. Vigtigt er det også for begge parter, at de signalerer, at de fortsat er nære allierede og indstillet på sammen at løse Japans øjeblikkelige økonomiske krise. På menuen To af verdens topledere sætter sig naturligvis ikke sammen blot for at nyde en god frokost, og der stod da også andet end mad på menuen for Bush og Mori. De diskuterede en række emner, hvor det er vigtigt at føle hinanden på tænderne efter magtskiftet i USA: Hvem har skylden Hvem skal have skylden for den svækkede verdensøkonomi og faldende aktiekurser. Amerikanerne er frustrerede over langsommeligheden, når det gælder økonomiske reformer i Japan, herunder en oprydning i bankvæsenet. Japanerne var bekymrede over præsident Bill Clintons tilnærmelser til Nordkorea. Japan føler sig truet af Pyongyangs missiler. Bush har lovet en hårdere kurs over for nordkoreanerne. Bush undskyldte ulykken for nylig, hvor en amerikansk ubåd ramte et japansk skib, og ni blev dræbt. Tonen mellem de to lande er blevet helt anderledes, efter at Bush er rykket ind i Det Hvide Hus. Præsident Clinton yndede at forelæse for japanerne, hvordan de skal styre deres økonomi og bidrage til vækst på verdensplan. Bush' rådgiver kritiserer Clinton for at have ladet det gode forhold mellem USA og Japan kølne og for at give forholdet til Japans historiske rival Kina større prioritet. Bush har en helt anden fremgangsmåde. Når kameraerne er på, er alt fred og fordragelighed, men bag scenen presser Bush på for reformer i Japan. Han er dog forsigtig med at komme med gode råd, når det gælder ømtålelige politiske emner som Japans bankvæsen. Lawrence Lindsey, Bush' økonomiske toprådgiver, sagde sidste uge, at forholdet mellem de to nationer er som mellem to brødre, hvor Japan er lillebroderen. Det har irriteret japanske embedsmænd, fordi det minder dem om terminologien, som blev brugt under den amerikanske besættelse af Japan (1945-52) efter Anden Verdenskrig. Privat siger flere japanere dog, at offentlig kritik måske kunne få det dominerende Liberale Demokratiske Parti til at få modet til nødvendige økonomiske forandringer, som dele af dets bagland er imod. Efter en række høflighedsvisitter af ledere fra lande som Canada og Sydkorea debuterer præsident Bush for alvor på den udenrigspolitiske scene i denne uge, når han mødes med repræsentanter for tre af de lande, som ventes at stå højt på dagsordenen i år: Japan, Israel og Kina. Efter Japan i går er det Israels nye ministerpræsident, Ariel Sharon, i dag og Kinas viceministerpræsident Qian Qichen, på torsdag. Møderne forventes også at vise, hvem i Bush-administrationen, der har det afgørende ord, når Washington skal lægge en ny politisk linje over for to af verdensøkonomiens sværvægtere og Amerikas evige problembarn: Mellemøsten.