NATO vil lukke grænsen til Kosova

Politiken tirsdag: Frygten for en ny krig på Balkan fik i går NATO til at love at sende flere soldater til det sydlige Kosova. »Vi vil bede enkelte medlemslande om at sende flere soldater, end de allerede har i Kosovo, sådan at opgaven kan udføres mere fleksibelt«, sagde NATOs generalsekretær George Robertson, efter at han i går havde mødtes med Makedoniens udenrigsminister Srgan Kerim. Senere kørte både Robertson og den makedonske udenrigsminister til EU-kvarteret i Bruxelles for at mødes med de 15 EU-landes udenrigsministre. Det var første gang, NATOs generalsekretær deltog i et udenrigsministermøde i EU, og begivenheden er et symbol på EUs ambition om at kunne håndtere fredsbevarende aktioner på egen hånd. Så sent som i sidste uge annoncerede USA, at det vil trække 800 soldater hjem fra Bosnien. Selv om tilbagetrækningen ikke direkte kan kædes sammen med situationen i Kosova, så erkender NATO- og EU-kilder, at sammenfaldet kan opfattes som et symbol på, at den nye amerikanske regering ikke vil prioritere indsatsen i det tidligere Jugoslavien lige så højt, som Clintonadministrationen gjorde det. Den makedonske regering har de seneste dage rettet en hård kritik mod NATO for ikke at gøre nok for at standse de albanske oprørere, der opererer på grænsen mellem Kosova og Makedonien. Ifølge den makedonske regering kommer de albanske oprørere alle fra Kosova, og derfor burde NATO ikke have nogen problemer med at stække dem. Ingen forsyninger Kritikken fik i går NATOs generalsekretær til at love, at KFOR-soldaterne i Kosova nu vil afskære de albanske oprøreres forsyningsruter. NATOs tøven med at sætte hårdt mod hårdt skyldes ifølge Politikens kilder blandt andet, at alliancen mente, at urolighederne først og fremmest skyldtes opgør mellem forskellige smuglernetværk i området. I Makedonien er regeringen imidlertid meget bekymret for, at uroen vil skabe splid mellem den makedonske befolkning og det store albanske mindretal i landet. Omkring en tredjedel af Makedoniens befolkning er etniske albanere. Og selv om der skal gøres mere for mindretalsbeskyttelsen, deltager et af de albanske partier allerede i landets regering. »Vi er nødt til at vise alle folk på Balkan, at den blandede etniske model, som vi har i Makedonien, ikke bare skal forsvares, men fremmes«, sagde den makedonske udenrigsminister i går. På mødet mellem EUs udenrigsministre foreslog Østrig, at KFOR-styrken får udvidet sit mandat, sådan at de internationale soldater også kan gå ind i Makedonien for at forfølge oprørerne. Men forslaget strandede på, at Makedonien selv foreløbig ikke er interesseret i at bede det internationale samfund om hjælp. »Det er en massiv fælles holdning, at vi skal hjælpe den makedonske regering med at holde sammen på landet. Men foreløbig siger Makedonien altså selv nej til fremmede tropper i landet«, sagde udenrigsminister Mogens Lykketoft (S). Ud over den politiske opbakning vil EU undersøge, om nogle af de økonomiske hjælpeprogrammer i Makedonien kan fremskyndes. Og i aftes rejste EUs udenrigspolitiske frontfigur Javier Solana til Makedoniens hovedstad Skopje for at mødes med regeringen. »Der er en stærk politisk vilje i EU til at fordømme de små, ekstreme grupper, der benytter vold som middel«, sagde formandslandet Sveriges udenrigsminister Anna Lindh.