International styrke bliver forsinket

Den politiske og militære situation i Libanon er så usikker, at FN-generalsekretær Kofi Annan har besluttet at udskyde et møde i FN-hovedkvarteret om oprettelsen og udsendelsen af en international styrke til Libanon. Kilder i FN-hovedkvarteret mener, at drøftelserne om styrken vil blive genoptaget inden for de kommende dage. Ifølge en fransk diplomat afspejler beslutningen det forhold, at de lande, der vil stille tropper til rådighed, først vil gøre det, når en våbenhvile er på plads. »USA og Israel forsøger fortsat at trække processen i langdrag i håb om at svække Hizbollah afgørende. Det blokerer mulighederne for en hurtig løsning, og det forsinker alle andre bestræbelser på varigt at stoppe konflikten«, siger han til Politiken. Kan tage tid I forvejen bliver det hverken nogen nem eller hurtig opgave at få den internationale styrke på plads. »Det vil i bedste fald tage flere uger at blive enige om at oprette styrken, sammensætte den og indsætte den«, siger Ole Kværnø, der er chef for Institut for Strategi på Forsvarsakademiet. Dertil kommer den ikke uvæsentlige detalje, at Israel og Libanon skal give grønt lys - og Hizbollah vejer tungt i Libanon, understreger Ole Kværnø. Tidsrammen kan blive kortere, hvis man i første omgang vælger at indsætte en luftbåren fransk reaktionsbrigade som en form for »fortrop«, vurderer han. Den mulighed er ikke urealistisk, for franskmændene råder over et tilstrækkeligt antal enheder med den nødvendige kompetence. Franske tropper klar Frankrigs udenrigsminister Philippe Douste-Blazy har udtalt i dagbladet Le Figaro, at Frankrig gerne stiller tropper til rådighed for en international styrke i Libanon på betingelse af, at de stridende parter har indgået en våbenhvile. »Vi mener, at en militær styrke først kan indsættes i det sydlige Libanon efter en politisk aftale og ikke før. Vi vil ikke involveres i en voldsspiral, som vi ulykkeligvis kender fra området«, sagde han. Dermed lægger Frankrig afstand til USA, der ligesom Israel ønsker tropperne indsat inden en aftale om våbenhvile. Både Israel og USA frygter nemlig, at Hizbollah-militsen får mulighed for at omgruppere sine styrker og modtage nye våben i perioden mellem aftalen om en våbenhvile og ankomsten af udenlandske tropper. Der skal med andre ord først være enighed om en bredere løsning, før det for alvor bliver realistisk for FN at bede medlemslandene om tropper til en international styrke. Nået så vidt indgår både politiske og militære overvejelser, når styrken skal sammensættes. USA er ude USA vil ikke deltage. »Vi har travlt i Irak og Afghanistan, hvor selv det amerikanske militær er spændt til bristepunktet. For det andet vil vores tilstedeværelse i Mellemøsten skabe store problemer i forhold til opinionen der og i flere arabiske lande«, siger Richard Haas, tidligere rådgiver for flere republikanske præsidenter i USA. Storbritannien er også engageret i Irak. Tilbage blandt de store europæiske lande med en reel militær kapacitet er Frankrig. »Der er brug for dem, for både Israel og USA vil lægge vægt på, at der i den kommende styrke kommer et stærkt islæt fra Vesteuropa«, siger Ole Kværnø fra Forsvarsakademiet. Mellemstore lande som Italien og Spanien har allerede meddelt, at de stiller op, og det samme gør Tyrkiet. Grundig træning Danmark har ikke kapacitet til at deltage, fastslog forsvarsminister Søren Gade (V) sidste uge. »Tyrkerne kan ligesom franskmændene levere mange soldater. De er muslimer, men samtidig har Tyrkiet et godt forhold til Israel«, konstaterer Ole Kværnø. Et islæt af tropper fra muslimske lande som Indonesien og Pakistan vil også øge styrkens image blandt muslimer i og uden for Libanon. Frankrig har traditionelt gode forbindelser til den arabiske verden, og i de seneste år er det tidligere så anstrengte forhold til Israel bedret. Også af disse politiske grunde vil Frankrig derfor blive centralt placeret i den kommende styrke. Det bliver enten NATO eller EU, der skal levere styrkens hovedkvarter, mener Ole Kværnø. Men som det eneste NATO-land bortset fra USA har Frankrig også kapacitet til at stille hovedkvarteret for styrken, der skal have et såkaldt robust mandat fra FN. Holdbarheden bliver lang Det betyder ifølge Ole Kværnø ret til at bruge magt ud over rent selvforsvar. Styrken skal have mulighed for aktivt at afvæbne - eller deltage i afvæbningen af - f.eks. Hizbollah-militsen, og det kræver grundig forudgående træning. »Enhederne skal øve sig i at løse en meget kompliceret opgave sammen. Og jo flere lande der deltager, desto længere tid vil forberedelsesfasen vare«, mener Ole Kværnø. Det mener han ikke er den store katastrofe. For set i lyset af problemerne i og omkring Libanon vil holdbarheden på sådan en styrke blive meget lang, som han formulerer det.