Østtimor har netop sat en dato for landets første demokratiske valg. Den 30. august skal østtimorerne for første gang siden valget om uafhængighed i 1999 stemme om, hvilke politikere de ønsker, der skal lede deres land. Det oplyste embedsmænd i FN lørdag. Østtimor forbereder sig på at blive endeligt uafhængig af den tidligere besættelsesmagt Indonesien, men landet opnår formentlig ikke formel uafhængighed før senere på året eller måske i år 2002. »Det er et historisk øjeblik... alle politiske ledere og hele Østtimor er fuldt indforstået med processen, og alle er klar over, hvilke problemer vi står overfor«, sagde lederen af landets uafhængighedsbevægelse, Xanana Gusmao, der forventes at blive Østtimors første præsident. Datoen for valget markerer den anden årsdag for uafhængighedsvalget i august 1999, der endte 23 års ofte blodigt indonesisk styre. Ekstremistgrupper, støttet af indonesisk militær, ødelagde næsten fuldstændig det lille territorium efter valget for omkring halvandet år siden, inden de flygtede over grænsen til det indonesiske Vesttimor. Derefter overtog FN styringen af landet. Når valgresultaterne ligger klar efter valget i august, har den nye parlamentssamling 90 dage til at forberede en grundlov for landet.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Klumme af Christian Johannes Idskov




























