Anden runde af det franske kommunalvalg udviklede sig søndag aften til en sand gyser. Exit polls kort efter lukningen af stemmelokalerne viste næsten dødt løb mellem kandidater fra henholdsvis venstrefløjen og højrefløjen i flere større byer. Størst spænding var der om borgmesterposten i Paris. Her viste målinger, at venstrefløjens kandidat, Betrand Delanoe, havde en lille føring over sin modkandidat fra højrefløjen, Philippe Seguin. For at blive borgmester i Paris skal en kandidat vinde mindst 82 af de 163 pladser i den franske hovedstads rådhus, Hotel de Ville. Chiracs mand under pres Hvis Betrand Delanoe, der stiller op for socialistpartiet, vinder over Philippe Seguin fra Gaullistpartiet RPR, bliver det første gang i 24 år, at socialistpartiet vinder borgmesterposten i Paris. De første exit polls viste, at Delanoe står til at få mellem 78 og 90 pladser bag sig i Paris, mens Seguin ser ud til at få mellem 73 og 85 pladser. Vinder Delanoe, vil det være et alvorligt tilbageslag for præsident Jacques Chirac forud for næste års præsidentvalg. Chirac var borgmester i Paris i flere perioder, inden han blev præsident i 1995, og det ventes at premierminister Lionel Jospin fra socialistpartiet stiller op mod Chirac næste år. En sejr i Paris og i andre større franske byer til kandidater fra socialistpartiet vil give Jospin et betydeligt bedre udgangspunkt end Jacques Chirac, vurderer politiske iagttagere i Frankrig. Også i storbyerne Lyon og Toulouse tydede målinger søndag på, at kandidater fra socialistpartiet ville vinde borgmesterposten over kandidater fra højrefløjen. Gaullistpartiet har haft vanskeligt ved at samle højrefløjen bag sig både i Paris og andre større byer, og det har givet kandidater fra venstrefløjen bedre muligheder for sejr. I alt har var der valg i 36.500 kommuner og byer i Frankrig søndag.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kommentar
Leder af Christian Jensen




























