USA vil trække 1000 soldater ud af Bosnien

Lyt til artiklen

USA planlægger at trække over 1000 soldater ud af Bosnien. Også kamphelikoptere og pansrede køretøjer skal trækkes ud, sådan at USA mindsker sin militære tilstedeværelse i Bosnien med omkring en fjerdedel. Det meddelte det amerikanske forsvarsministerium, Pentagon, i dag. Meddelelsen kommer samtidig med, at NATO overvejer at ændre strukturen i den NATO-ledede stabiliseringsstyrke i Bosnien med henblik på mulige reduktioner i tilstedeværelsen i den seks år lange operation. Kender ikke noget til planen Oberstløjtnant Paul Phillips, talsmand for Pentagon, sagde, at han ikke kender til, at der foreligger en plan om at trække sig ud af Balkan. Men han sagde, at USAs NATO-ambassadør, Sandy Vershbow, den 21. februar orienterede sine kolleger om, at USA agter at reducere antallet af amerikanske tropper i Bosnien fra de nuværende 4700 til 3500, og at det vil ske næste gang, der skal skiftes soldater ud. »De seneste vurderinger fra de øverstkommanderende i området siger, at der ikke længere er behov for disse tropper«, sagde Phillips. Det amerikanske tv-selskab CBS rapporterede, at den nye Washington-administration under præsident George Bush har lavet en plan, der i løbet af to år vil reducere USAs tilstedeværelse i Bosnien med 80 pct. Ifølge planen skal de patruljeopgaver, der nu varetages af amerikanske soldater, overtages af civilt politi. Soldater skal kun sættes ind, hvis der udbryder kamphandlinger.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her