Politiken søndag: Dommer Baltasar Garzóns fjender - de er mange og indflydelsesrige - gnider sig i hænderne: Den Dømmende Magts Almene Råd (CGPJ) har indledt en disciplinærsag mod manden, som banede vejen for opgøret med Chiles tidligere diktator Augusto Pinochet. Sagen kan i værste fald føre til Garzóns bortvisning fra dommerembedet. Den fodboldglade jurist synes at have scoret selvmål ved sin medvirken til bogen 'Garzón - manden som så det blive daggry', skrevet af journalisten Pilar Urbano. Den er fyldt med direkte citater fra Garzón og indeholder fortrolige oplysninger fra en snes af de sager, dommeren har forberedt for Spaniens særlige kriminalret, Audiencia Nacional. Garzón er alvorligt i klemme, hvis det kan bevises, at han er kilde til disse afsløringer. Kritik af kolleger Bogen indeholder desuden en række ikke specielt rosende beskrivelser af nogle af Garzóns kolleger, statsadvokater og politikere, men i den forbindelse vil der i givet fald kun blive tale om bødestraf. For eksempel fremgår det af bogen, at chefanklager i Audiencia Nacional Eduardo Fungairiño, som ustandseligt søgte at lægge hindringer i vejen for Pinochet-sagen, i retsbygningen spionerer for den hemmelige spanske efterretningstjeneste, CECID. Flere kommentatorer har peget på, at det formentlig er Garzóns forfængelighed, som har bragt ham i fedtefadet. Som Barcelona-avisen La Vanguardia skrev, så skyldes sagen »et fejltrin, som har udgangspunkt enten i usædvanlig troskyldighed eller i galopperende narcissisme«. Forfængelighed Eller som dagbladet El País skrev: »Endnu en gang forfængeligheden. Garzón vil gerne forklare verden sin sandhed. Men en aktiv dommers sandhed er enten partisk eller uforsigtig«. CGPJ er det spanske organ, som fører tilsyn med og udnævner dommere. Det er et politisk udpeget råd, men samtlige fem medlemmer af dets disciplinærudvalg - to konservative og tre socialister - var efter at have læst en foreløbig rapport enige om at indstille til højesteretsdommer Ramón Martínez Garrido at føre sagen til ende. Mangelen på politisk støtte kan næppe komme bag på Garzón, for han har lagt sig ud med begge de store blokke i spansk politik. Socialisterne har aldrig tilgivet dommeren, som var minister i en af Felipe Gonzalez' regeringer, at han fortsatte med at grave i GAL-sagen om de statsfinansierede dødspatruljer mod formodede terrorister og bl. a. fik en tidligere indenrigsminister dømt. Og i det konservative regeringsparti er mange bitre over, at Garzón spændte ben for forsøget på at få fængslet mediemagnaten Jesús de Polanco, som bl. a. udgiver den regeringskritiske El País. Helt aktuelt er regeringen irriteret over Baltasar Garzóns bestræbelser på at få den konservative italienske leder Silvio Berlusconi udleveret til retsforfølgelse, tiltalt for skatteunddragelse i Spanien. Det kan vel være, at Baltasar Garzón nyder udbredt folkelig respekt og popularitet, mens hans fjender færdes i indflydelsesrige kredse. Han er nummer et på de baskiske ETA-terroristers hitliste, ligesom også den italienske mafia samt internationale narkotikagangstere menes at have sat en pris på hans hoved. Hertil kommer tidligere ledere og torturbødler fra en række latinamerikanske diktaturer samt korrupte forretningsfolk. Garzón færdes aldrig uden livvagt.
Stjernedommer på anklagebænk
Lyt til artiklen
