Rusland vil sælge våben til Iran

Politiken tirsdag: Rusland har til hensigt at genoptage våbeneksporten til Iran, sagde den russiske præsident Vladimir Putin i går, men han understregede samtidig, at Moskva vil overholde sine internationale forpligtigelser og ikke sælge angrebsvåben. Udtalelsen kom under den iranske præsident Mohammad Khatamis officielle besøg i Rusland, som blev indledt i går. Både Putin og Khatami lagde megen vægt på, at den russiske eksport udelukkende drejer sig om konventionelle forsvarsvåben. Det blev dog ikke oplyst hvilke våben, der er tale om, men russiske eksperter siger, at det først og fremmest drejer sig om reservedele til kampvogne, jagere og andre militære systemer, som Iran købte af Sovjetunionen i sin tid. Siden 1995 har Rusland under pres fra USA indvilget i at stoppe våbensalget til Iran, men Moskva hævder, at den støtte, som USA lovede til gengæld, aldrig er blevet realiseret og har allerede for tre år siden ophævet aftalen. Iran har i lang tid fristet den russiske militærindustri med store lukrative forretninger, men Moskva har hidtil været tilbageholdende af hensyn til forholdet til USA. Bekymret USA Amerikanerne er også bekymrede over, at Rusland er i færd med at bygge et atomkraftværk i byen Bushehr i det sydlige Iran. Værket har været under opbygning i fem år og skulle stå færdigt om to år, men konstruktionen har været ramt af en række forsinkelser. Det var også et af hovedpunkterne under de to præsidenters møde i går, hvor Putin lovede at få værket færdigt til tiden. Også her kan Rusland se frem til store indtægter, idet Iran planlægger en række nye atomkraftværker. Fra amerikansk side har der været udtrykt frygt for, at den russiske atomteknologi kan udnyttes til at skaffe Iran atomvåben, hvilket både Moskva og Iran benægter. Det vigtigste punkt på dagsordenen, fordelingen af olierigdommene i og omkring det Kaspiske Hav, lykkedes det imidlertid ikke de to nye venner at blive enige om. Af de diplomatiske vendinger i de efterfølgende udtalelser fra både Putin og Khatami fremgik det, at de i bedste fald var enige om at være uenige samt enige om, at de ikke vil have andre lande, først og fremmest USA, til at blande sig i udvindingen og transporten af de enorme mængder olie og gas fra det Kaspiske Hav. Olie via Tyrkiet Teheran foreslår at give de fem lande, som grænser op til havet - Rusland, Iran, Aserbajdsjan, Kasakhstan og Turkmenistan - lige store andele af olierigdommene og inddrage en femtedel af havet til hvert af landenes territorialfarvand. Rusland foreslår, at man kun giver landene ret til hver en femtedel af havbunden, men lader havoverfladen være international. Til gengæld fremgik det tydeligt af mødet i går, at Moskva og Teheran er enige om at forhindre vestlige planer om at transportere den kaspiske olie til Vesten via Tyrkiet - uden om Rusland og Iran.