EU : Arbejdskraften bliver i øst

Politiken torsdag: EU behøver ikke frygte en flodbølge af fattige østeuropæere, når unionen optager nye lande. Der bliver nærmere tale om stille dryp fra en vandhane, og den øgede indvandring vil faktisk gøre de nuværende EU-lande endnu rigere. Sådan lyder konklusionen i en rapport, som EU-kommissionen har sendt til de 15 EU-lande, hvor det anslås, at cirka 70.000 arbejdere fra den tidligere østblok vil flytte til de 15 EU-lande i det første år efter udvidelsen. Selv efter 30 år vil indvandrere fra de nye EU-lande kun udgøre cirka en procent af de nuværende EU-landes befolkning, anslår rapporten. »Generelt viser forskningen, at der ikke bliver nogen dramatisk stigning i indvandringen, og at konsekvenserne for arbejdsmarkedet i EU er begrænset«, hedder det i rapporten. Spørgsmålet er politisk sprængstof, fordi EU snart skal afgøre, om det vil give de nye EU-lande fri bevægelighed fra første dag i unionen, eller om der skal indføres lange overgangsordninger. Særligt i Tyskland og Østrig er der udbredt frygt for, at arbejdere fra de nye lande vil strømme ind over grænserne og tilbyde deres arbejdskraft til spotpris. Derfor ventes netop disse to lande at kræve lange overgangsordninger for den fri bevægelighed. Rapporten fra kommissionen slår da også fast, at netop Tyskland og Østrig er de to lande, der kan forvente størst indvandring efter udvidelsen. Men samtidig forsøger kommissionen at afdramatisere problemerne - den peger for eksempel på, at antallet af indvandrere fra øst vil være lavere end den årlige tilstrømning af asylansøgere. Frygten overdrevet Desuden viser erfaringerne fra tidligere udvidelser, at frygten for store folkevandringer tit er overdrevne. Da Spanien og Portugal blev optaget i unionen i 1986, blev der indført en overgangsordning på syv år, men da indvandringen viste sig at være meget begrænset, blev perioden afkortet med et år. Derfor anbefaler kommissionen, at overgangsordningerne for de nye lande bliver gjort fleksible og rettes mod de grænseregioner, hvor frygten for massetilstrømning er størst. Det kan for eksempel ske ved kvoter for polske arbejdere i det østlige Tyskland - eller ved at indføre en nødbremse, så et land kan lukke grænsen i tilfælde af uforudsete problemer. Derimod advarer kommissionen imod at droppe overgangsordningerne helt, fordi man så risikerer at skade den folkelige forståelse for udvidelsen. I den anden ende af skalaen kan man også gennemføre lange overgangsordninger for alle nye lande i en længere årrække, men den løsning er heller ikke optimal, fordi den vil føre til enorm frustration i ansøgerlandene, og ikke mindst fordi den vil være til skade for økonomien. Undersøgelser viser nemlig, at EU-landene generelt vil blive rigere, hvis de lukker op for en vis indvandring fra de tidligere østbloklande.