Politiken lørdag: Det Etiske Råd er fuldstændig klar i sin holdning til kloning af mennesker: et blankt nej. Rådets formand, Erling Tiedemann, afviser da også det italiensk-amerikanske forsøgsprojekt. Men det er ikke det samme som, at det - eller et tilsvarende projekt - ikke på et tidspunkt kan blive en realitet, siger Erling Tiedemann. Erling Tiedemann henviser til, at selv om et samlet etisk råd i sidste uge afviste menneskekloning, valgte et flertal i rådet at acceptere forskning i kloning af menneskelige stamceller til brug for behandling af meget alvorlige sygdomme, såkaldt terapeutisk kloning. En beslutning, der svarer til den, Storbritannien traf sidste år. Og dermed har man anbragt sig selv på en glidebane, der fører lige nøjagtigt derhen, hvor man siger, man ikke ønsker at være, anfører Tiedemann. »Det mindretal i rådet, som jeg tilhører, kan ikke holde sig fra at komme med en sidebemærkning. Nemlig at det må betragtes som usandsynligt, at man skulle kunne tillade terapeutisk kloning og på sigt stå fast på en afvisning af reproduktiv kloning«, siger Erling Tiedemann. Erling Tiedemann mener, at det både er uetisk og uforsvarligt at give sig i kast med et eksperiment som det italiensk-amerikanske. »Der er grund til at antage, at man i en vis udstrækning kommer til at lave mange forsøg med menneskekloning, inden det lykkes. Da fåret Dolly kom, var det forsøg nummer 278, og der havde været mange vanskabninger forinden, som man havde aflivet. Jeg synes, det er udtryk for en meget alvorlig nedvurdering af menneskeligt liv og værdighed, hvis nogen starter en proces med menneskekloning«, siger Erling Tiedemann. Skaberen af fåret Dolly, Ian Wilmut, har klart understreget, at vejen til fødslen af verdens første voksenklonede pattedyr var utrolig hård og stenet. De beskedne danske erfaringer med forskning i dyrekloning har også vist, at processen er tung og kompleks. Det Dyreetiske Råd har i en ny redegørelse peget på en stribe problemer i forbindelse med kloning af husdyr. Husdyr og kæledyr »I dag er det muligt at producere afkom fra får, geder, kvæg, svin og mus ved kloning, og der arbejdes på at klone andre arter, for eksempel kæledyr og dyr af truede arter«, hedder det i Det Dyreetiske Råds redegørelse. »Der er imidlertid problemer med høj forekomst af væskeansamlinger i fosterhinderne, aborter (også meget sent i forløbet), og med at afkommet dør ved eller kort efter fødslen. Ved normal reproduktion ses også et vist antal aborter, men ved kloning kan antallet af aborter være tidoblet«. Teknikken til menneskekloning vil formentlig principielt være den samme som ved husdyrkloning efter Dolly-metoden, og derfor må der forudses store problemer såvel teknisk som etisk. Også selv om Severino Antinori og Panayiotis Zavos kan finde en etisk 'slyngelstat', der vil lægge laboratorier til forsøget. Det er til gengæld temmelig sikkert, at de to forskere med deres kloningsplaner er ved at male sig selv op i et hjørne i den internationale forskerverden. Her har de selskab af den amerikanske forsker Richard Seed, der i 1997 bekendtgjorde, at han var parat til at udføre menneskekloning for at hjælpe barnløse par - præcis som Antinori og Zavos vil. Seed, som tilføjede, at han også var parat til at klone sig selv og lade hustruen Gloria føde det klonede barn, er helt marginaliseret blandt videnskabelige kolleger. Sidst man hørte fra ham, bebudede han, at han i tilfælde af fortsat manglende velvilje i sit hjemland, USA, ville udføre sine kloningsforsøg under etisk blidere himmelstrøg i Mexico.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























