Pariserne ser lyserødt

Politiken lørdag: De franske højrepartier afskaffede i 1871 det direkte valg til borgmesterposten i Paris. Det var straffen til pariserne for støtten til den revolutionære Pariserkommune, og først i 1977 kunne pariserne igen vælge deres borgmester. I de forløbne 100 år var de revolutionære parisere nemlig blevet borgerlige, og de daværende højrepartier var overbeviste om, at Paris var deres ejendom til evig tid. Men den plan risikerer at lide skibbrud i morgen, når pariserne og landets øvrige borgere går til første runde af kommunal- og amtsrådsvalget. Trætte af svindel Pariserne er egentlig borgerlige mennesker. De fleste tjener gode penge. Flere og flere er enlige, højtlønnede lønmodtagere. De efterhånden få børnefamilier nyder godt af massive kommunale tilskud, ligesom der er særlige legater til byens studerende - og byens egentlige underklasse, indvandrerne, stemmer stort set ikke. Så alt skulle pege på en sikker sejr til de borgerlige, som med den nuværende præsident, Jacques Chirac, i spidsen vandt det første demokratiske valg i byen i 1977. Frem til præsidentvalget i 1995 sad Chirac tungt på byen med viceborgmesteren, korsikaneren Jean Tiberi, som praktisk gris og manden, der holdt snor i 'Chirac-systemet'. Kommunale job og lejligheder blev uddelt til trofaste støtter, samtidig med at gaullistpartiet havde sugerøret grundigt nede i kommunekassen. Flere undersøgelsesdommere er ved at undersøge disse sager, hvorChirac og Tiberi står i centrum. Tiberi risikerer også flere sigtelser for valgsvindel. Nu har pariserne fået nok, og ifølge en stribe meningsmålinger har den forenede venstrefløjs kandidat, socialisten Bertrand Delanoe, en god chance for at vinde over sin hovedrival, den gaullistiske toppolitiker, Philippe Seguin. På landsplan nyder socialisterne godt af venstrefløjsregeringens gode økonomiske resultater og den socialistiske premierminister, Lionel Jospins, popularitet. Tiberi blev ofret Jean Tiberi, der overtog borgmesterposten efter JacquesChiracs sejr ved præsidentvalget i 1995, er allerede dømt ude, og det store spørgsmål er, om de rivaliserende gaullister kan enes inden anden valgrunde den 18. marts. Ifølge den franske valglov skal et parti eller en liste have over 50 procent af stemmerne i første valgrunde for at vinde. I modsat fald skal vælgerne stemme igen mellem de bedst placerede lister to uger efter, men loven giver partierne mulighed for at slå listerne sammen. Rækken af skandaler gjorde det klart, at de borgerlige måtte ofre Tiberi. I stedet skulle den gaullistiske veteran, Philippe Seguin, sikre sejren ved lige dele charme, prestige fra flere politiske topposter samt en stærk social profil. Men Jean Tiberi har afvist rollen som slagteoffer, og borgerkrigen på højrefløjen har givet socialisten Bertrand Delanoe reelle chancer for at blive borgmester. Delanoe kender som mangeårig lokalpolitiker og senator for Paris byen som sin bukselomme. Han er først for alvor blevet kendt i valgkampagnen, men han har bud på løsning af trafikproblemerne, forbedring af miljøet og forslag til, hvordan den aldrende by igen kan tiltrække unge familier. En venstrefløjssejr i Paris kombineret med ventet fremgang i flere store byer til socialisterne vil svække præsident Jacques Chirac inden parlaments- og præsidentvalget næste år, hvor hovedmodstanderen bliver premierminister Lionel Jospin. Og helt galt bliver det, hvis en nyvalgt socialistisk borgmester for alvor åbner for skabene på Rådhuset i Paris og lader skeletterne fra godt 20 års borgerligt styre vælte ud.