Nøl med aids-medicin

Politiken mandag: Hvis Sydafrikas udfordring af verdens medicingiganter kun handlede om aids-medicin, havde det næppe været nødvendigt for de to parter at mødes i en retssal i Pretoria her til morgen som kulmination på tre års udveksling af argumenter. Sydafrika vedtog allerede for fire år siden en lov, der gør det muligt - og internationalt helt lovligt - at erklære en national sundhedskatastrofe og derpå sikre sig billigere kopimedicin. Tilpassede lov Landets patentlov blev justeret i 1997 for at tilpasse den Verdenshandelsorganisationen WTOs seneste aftaler. Dermed kunne Sydafrika udnytte en nødretsklausul i de internationale patentrettigheder. Klausulen tillader regeringen at skaffe sig billigere medicin, hvis landet er udsat for trusler mod den nationale sundhed. Med anslået 4,3 millioner hiv-smittede synes Sydafrika at falde i den kategori. Dagens strid i retten handler om en medicinallov, der først blev vedtaget efter patentloven. Dens mål er at sikre lavere priser på al medicin til hele Sydafrikas hårdt prøvede sundhedsvæsen. Det interessante spørgsmål er, hvorfor Sydafrika aldrig har udnyttet sin ret til at skaffe sine hiv-positive kopimedicin, som for eksempel Brasilien og Indien for længst har gjort. En talsmand for sundhedsministeriet forklarer, at retssagen har blokeret for udnyttelsen af WTO-aftalen. Andre eksperter siger, at den oprindelige og stadig eksisterende patentlov er rigeligt til at udnytte WTOs undtagelsesregler. I stedet springer en anden vigtig årsag til Sydafrikas nølen med aidsmedicin i øjnene: Frygt for handelssanktioner, ikke mindst fra USA, hvor medicinalindustrien har kolossal magt. Da Sydafrika i 1997 begyndte at snakke om kopimedicin, blev landet sat på USAs såkaldte observationsliste og truet med sanktioner. Sydafrika var på det tidspunkt stærkt optaget af at skaffe internationale investorer til landet. Flere kilder mener, at regeringen efter intern debat valgte at sætte hensynet til økonomisk vækst over ønsket om billigere aids-medicin. Siden blev u-landenes adgang til lavere medicinpriser et tema i Al Gores kampagne for at blive præsident i USA. Gore støttede medicinalindustrien og blev ofte mødt med protestråb som 'Gores grådighed dræber'. Ikke stå i vejen USAs daværende præsident Bill Clinton lyttede og meddelte i maj sidste år, at hans regering ikke længere ville stå i vejen, hvis u-lande som Sydafrika bekæmpede aids med kopimedicin. Det har dog fortsat ikke fået Sydafrika til at importere den billigere medicin. En anden grund til nøleriet kan være, at det højt oppe i regeringen har knebet med erkendelsen af, at aids er en national katastrofe. Og selv hvor erkendelsen har været til stede, har det været meget småt med en effektiv indsats. Det har mange forklaringer. Der er de store problemer med offentligt at diskutere sex. Men det kan igen også skyldes økonomiske overvejelser. Selv om landet skulle få medicin til nedsat pris, vil en effektiv behandling af 4,3 millioner mennesker koste svimlende summer, som regeringen hidtil hellere har villet bruge på at skabe job og sikre fattige vælgere synlige forbedringer som huse, vand og elektricitet.