Irakisk-syriskforbrødring

Politiken tirsdag: USA, Israel og Tyrkiet advarer om, at det stærkt forbedrede diplomatiske og økonomiske forhold mellem Syrien og Irak kan genoplive en anti-amerikansk blok i Mellemøsten og undergrave USAs præsident George W. Bush' forsøg på at skærpe kursen over for Iraks leder, Saddam Hussein. USAs udenrigsminister, Colin Powell, har bedt Syrien om at støtte amerikanernes indsats for at isolere Saddam Hussein og bremse udsmuglingen af irakisk olie via en rørledning til Syrien. Syrerne har ikke fulgt opfordringen, men tværtimod godkendt en ny frihandelszone med Irak og sendt en handelsdelegation på 22 personer til Bagdad. »Vi gør gode forretninger, hvor ingen andre tør komme. Vi har sluttet os sammen - Libanon, Syrien, Irak og Jordan. Vi er en frihandelszone, der også omfatter Egypten«, siger Jacques Sarraf, formand for Libanons industrisammenslutning. Fly, tog og telefoner Det forbedrede forhold mellem Syrien og Irak har også givet sig udslag i, at Iraqi Airways for første gang i 20 år har indført to ugentlige afgange til Syriens hovedstad, Damaskus. Jernbaneforbindelsen mellem Mosul og Damaskus er genåbnet og udvides måske, så den også går til Beirut i Libanon. Syriske konsulenter rådgiver Irak om indførelse af Internet og mobiltelefoni i det meget kontrollerede irakiske samfund. »Vi forbedrer forbindelserne skridt for skridt. En dag bliver de fuldendte«, siger Hussein Mahfoud, chef for Syriens civile luftfart. Repræsentanter for USA, Israel og Tyrkiet siger, at det stadig tættere venskab mellem Syrien og Irak, der ellers har været bitre fjender i årtier, kan undergrave indsatsen for at forhindre Saddam Hussein i at genopbygge Iraks militær og skaffe sig atomvåben. Både arabiske diplomater og repræsentanter fra andre vestlige lande siger dog, at Irak og Syrien på ingen måde er tæt på at danne en militær alliance. »Indtil videre har det her ikke nogen særlig militær betydning. Den politiske betydning er derimod stor. Styret i Bagdad ser Syrien som en mulig allieret i sin totalkrig mod Vesten«, siger en officiel arabisk kilde. Fælles front om vand Tyrkiet frygter, at tilnærmelsen mellem Syrien og Irak vil få de to lande til at gøre fælles front mod Tyrkiet i spørgsmålet om vand. Begge lande rammes af Tyrkiets store anlægsprojekter, der skal opdæmme floderne Eufrat og Tigris. Men i modsætning til USA må Tyrkiet balancere på en knivsæg i sin kritik af den syrisk-irakiske tilnærmelse. Tyrkiet har i det seneste år forsøgt at knytte tættere økonomiske bånd til Irak og opfordret FN til at slække på sanktionerne over for landet. Tyrkerne har ligeledes undersøgt mulighederne for at hjælpe Irak med at øge olieeksporten og få gang i salget af naturgas. Samtidig er USA dybt bekymret over, at en irakisk-syrisk olierørledning i sidste måned blev genåbnet. Den forbindelse kan nemlig give Saddam Hussein omkring 16 millioner kroner om dagen i ulovlige olieindtægter. Ifølge FNs sanktioner må Irak kun eksportere olie under streng FN-overvågning, ligesom indtægterne skal sættes ind på en spærret konto, der kun må bruges til humanitære formål. Omkring 150. 000 tønder olie flyder dagligt gennem den 750 kilometer lange rørledning fra oliefelterne i Kirkuk i det nordlige Irak til den syriske havneby Baniyas. Aftalen er yderst fordelagtig for Syrien, som har en anstrengt økonomi. Landet køber olie af Irak til 10-15 dollar (80-120 kr. ) per tønde, mens gennemsnitsprisen på råolie fra regionen ligger på hele 24 dollar. Syrien bruger selv den irakiske olie og eksporterer så en større del af sin egen olie til den højere pris på verdensmarkedet. Samtidig nyder syriske erhvervsfolk godt af FNs olie for mad-aftale, der giver Irak lov til at eksportere olie og få betaling i fødevarer.